Efter de elskendes dag, valentinsdag, og alle mulige fjollede festdage som karneval, kommer der i marts en dag, som mindst lige så mange mennesker interesserer sig for: Ryggens sundhedsdag! Dog af en helt anden grund. Hvis man skal tro aktuelle undersøgelser, er rygsmerter blevet den nye folkesygdom i Tyskland. Derfor vækker Ryggens sundhedsdag sandsynligvis stor interesse. Den arrangeres hvert år af „Aktion Gesunder Rücken” (AGR) og „Bundesverband deutscher Rückenschulen” (BdR). I år er fokus på balance – i dobbelt forstand.
- På førstepladsen: Ryggen
- Et spørgsmål om perspektiv: Modellen „rygsundhed”
- Mindre stress, mere bevægelse
På førstepladsen: Ryggen
Den klare førsteplads går til en gammel kending: ryggen. Flest sygedage på arbejdspladsen skyldes lidelser i muskler og skelet, og den største andel heraf skyldes ifølge TK-Gesundheitsreport 2016 problemer med lænden. Der findes mange rapporter som denne, og hvis man sætter sig lidt ind i emnet, kan selv lægfolk nå frem til den erkendelse, at ryglidelser har fået markant større betydning i løbet af de seneste fem år. Da litteraturen er omfattende og mangfoldig, og mange universitetsundersøgelser og sygekasserapporter behandler emnet på forskellige måder, giver en konkret sammenligning ikke meget mening. Det billede, der tegner sig, er dog ganske tydeligt: Rygsmerter er stadig den tyske folkesygdom par excellence, tæt fulgt af psykiske problemer.
Det er ikke svært at formode en sammenhæng mellem første- og andenpladsen – og det er heller ikke meget sværere at finde konkrete holdepunkter for det. „Aktion Gesunder Rücken” peger for eksempel meget tydeligt i denne retning og har i år valgt mottoet: „Find balance – styrk ryggen”. Bag sloganet ligger erkendelsen af, at 90 procent af alle rygproblemer ikke skyldes alvorlige sygdomme, men udspringer af forskellige psykiske eller fysiske problemer. I ikke så få tilfælde spiller disse problemer sammen.
Et spørgsmål om perspektiv: Modellen „rygsundhed”
Ifølge AGR er rygsmerter resultatet af en fysisk eller psykisk ubalance – eller af et samspil mellem flere ubalancer. Billedligt kan man forestille sig ryggens sundhed som en stor vippe, hvorpå der igen står to små vipper. Den lille vippe til venstre repræsenterer kroppen, som kæmper for balancen mellem belastning og restitution, mens psyken på den anden side gør det samme. Først når de to små vipper er i balance, er også den store vippe, de står på, i ligevægt – og ryggens sundhed i orden.
Det betyder omvendt, at fysisk ubalance – eventuelt udløst af for meget stillesiddende arbejde på kontorstolen og for lidt kompenserende bevægelse efter arbejde – kan gøre ryggen lige så syg som en psykisk ubalance. Ubalancen mellem for meget siddetid og næsten ingen stress kan således føre til skævhed i systemet på samme måde som for meget stress ved normal fysisk belastning som følge af vedvarende siddestilling med tilstrækkelig afveksling.
„Både for stor belastning og for lidt bevægelse og hvile er gift for ryggen“, hedder det i en aktuel pressemeddelelse fra AGR. „Berørte bør reflektere over deres hverdag. Ofte bliver man så bevidst om, hvor smerterne kan komme fra.“ En afbalanceret mængde bevægelse er af stor betydning. Personer med stillesiddende arbejde anbefales derfor at gå mindst ti tusind skridt om dagen: „Mange når ikke engang op på halvdelen“, lyder erfaringen fra ryg-eksperterne. En anden årsag til rygsmerter kan være „muskulære dysbalancer“. „For at udføre en bevægelse forkortes en muskel, og dens modspiller strækkes. Hvis en muskel nu er permanent forkortet, for eksempel på grund af mangel på bevægelse eller forkerte arbejdsstillinger, fører det til smerter.“ Gennem dagligt monotont, flere timer langt siddende arbejde ved skrivebordet svækkes rygmuskulaturen, og på grund af siddestillingen også mave- og benmuskulaturen.
Konklusionen er: Ved rygsmerter er der som regel flere ting, der spiller ind. Her vejer åbenlyse faktorer, som for eksempel fysiske mangler, lige så tungt som mindre iøjnefaldende faktorer, nemlig psykiske. Dette budskab forekommer især vigtigere i lyset af den fremherskende opfattelse af, at psykisk belastning på grund af vedvarende stress, mobning eller skæbneslag højst er et spørgsmål om karakter. Konsekvensen må altså være: Psyken er mindst lige så vigtig som fysikken, når det gælder rygsundhed. Løsningen: På den ene side aktivt undgå stress og på den anden side skabe en modvægt til den daglige bevægelsesløshed gennem bevidste aktiviteter.
Mindre stress, mere bevægelse
Mens emnet „stress“ skal håndteres individuelt (-> se også indlægget Veje til stresshåndtering), er sagen med den fysiske forebyggelse lidt enklere: Det hjælper at gøre emnet „bevægelse“ til en fast aftale i hverdagens kalenderkaos og hellere hjælpe kroppen til balance regelmæssigt end alt for sportsligt. „Aktion Gesunder Rücken“ hjælper i øvrigt også direkte videre. På hjemmesiden www.agrcoach.de giver foreningen i anledning af Rygsundhedsdag interesserede mulighed for gratis og hjemmefra at få adgang til et rygtræningsprogram udarbejdet af en professionel. Den, der i marts 2017 registrerer sig gratis på hjemmesiden, modtager ud over omfattende træningsvideoer og kostplaner også „5 minutters rygtræning“ gratis, lover foreningen. Videoerne er hentet fra den bog med samme navn af sundhedstræner Manuel Eckardt.
Helt uden tilmelding eller internet kan man gøre meget for kroppen med en enkel tommelfingerregel i baghovedet. Den såkaldte „10.000-skridtsregel“, som foreningen „Aktion Gesunder Rücken“ allerede har berørt, definerer et dagligt bevægelsesmål. Den stammer sandsynligvis fra et kontor hos japanske reklamefolk, som i 1960’erne skulle markedsføre en skridttæller. Tallet 10.000 skulle signalere et tillokkende mål – men tallet er hverken resultatet af en klinisk undersøgelse eller af erfaringsværdier. Alligevel vil ingen læge bestride, at regelmæssig motion har en positiv effekt på kroppen – og at gå ti tusind skridt om dagen er faktisk et motiverende mål. En del eksperter fremhæver de positive effekter af daglig bevægelse i forhold til forebyggelse af kroniske sygdomme, hjerte-kar-systemet og bevægeapparatet – men også uden at være ekspert giver det god mening, at daglig bevægelse er sundt. Ikke kun for ryggen.