Hjemmekontor: Det, der for hårdt prøvede pendlere og beboere i storrumskontorer lyder lovende som et fristed med fritid og livskvalitet, kan også være det stik modsatte. Derfor bør man tænke sig om, før man binder sit arbejde til hjemmet. Faktisk kan arbejdspladsen derhjemme være et attraktivt og konstruktivt miljø for den daglige forretning. Men der lurer også masser af faldgruber undervejs. Nedenfor finder du en lille guide til at undgå dem.
- Hjemmearbejdets opståen og fordele
- 1. Mennesket i kontorstolen
- 2. Kontorstolen, skrivebordet og papirarbejdet
- 3. Den rigtige teknik på arbejdspladsen
- 4. Et eget værelse, eller i det mindste et område med adgang forbudt
- 5. Overholdelse af regler i husholdninger med flere personer
Hjemmearbejdets opståen og fordele
Det er netop fra Silicon Valleys dyb, at der blæser kølig modvind mod princippet „hjemmekontor“. Og det endda helt oppefra: Marissa Mayer, administrerende direktør for „Yahoo“, beordrede konsekvent alle medarbejdere tilbage til skrivebordet på internetvirksomhedens hovedkontor. Ifølge hendes begrundelse er arbejdet hos Yahoo mere end blot et job, man udfører fra dag til dag. Det handler om et samarbejde, som kun er muligt på den måde i „Yahoo“-kontorerne. Bemærkelsesværdigt er det dog, at det netop først og fremmest er opfindelser fra Marissa Mayers branche, der har gjort det muligt for programmører, agenter, journalister og i det hele taget alle, som ikke behøver meget mere end en computer og en hurtig internetforbindelse, at arbejde hjemmefra.
Fremskridtene inden for bredbåndsinternet-teknologi og den software, der gør det muligt at bruge den konstruktivt, har banet vejen for, at vidensarbejdere uden direkte kundekontakt helt eller delvist kan flytte deres arbejdsplads ind i hjemmet. Eller faktisk hvor som helst hen: Især kreative, udviklere og programmører befinder sig siden da i en slags arbejdslivets eventyrverden: Uanset om det er på stranden, på café eller på en bjergtop – dér, hvor idéerne og energien flyder bedst, lader de unge, hippe chefer i utallige internet-startups deres medarbejdere arbejde.
Det kræver ikke engang et særligt frisindet grundsyn at synes godt om princippet om „Home Office“ set fra virksomhedens perspektiv. Fordelene, også for store virksomheder, er især i tider med konstant stigende huslejer helt åbenlyse: Hovedkontorer behøver heller ikke ved gode ordrebøger at bygge nyt eller leje ekstra lokaler. Filialer kan i visse tilfælde helt spares væk, og erfarne medarbejdere, som på grund af en midlertidig skade ikke kan komme på kontoret, kan fortsat integreres meningsfuldt i virksomheden.
Også for medarbejdere er fordelene mange: Ud over de små friheder ved en arbejdsdag ved det hjemme skrivebord og den sparede tid og de lavere omkostninger ved, at transporten til arbejde bortfalder, kan erhvervsaktive forældre tage sig af et sygt barn eller et familiemedlem, som pludselig har brug for pleje. Det behøver heller ikke længere nødvendigvis at koste en feriedag, hvis håndværkere eller skorstensfejeren melder deres ankomst, eller bilen skal på værksted. For slet ikke at tale om de positive virkninger af, at den daglige transport til arbejde bortfalder…
Alligevel er man nu, efter et par år med videokonference i stedet for mødelokale, meterafstande i stedet for myldretidskøer på vej til arbejde og hjemmesko i stedet for snøresko, blevet nogle erfaringer rigere. Nemlig at Home Office kun er en forbedring under bestemte omstændigheder. Helt bortset fra holdånden, som Marissa Mayer satte over sine overvejelser: Der er mange ting, der kan gå galt i Home Office, hvis man ikke passer på.
DET HELE AFHÆNGER AF OMSTÆNDIGHEDERNE
Det afhænger naturligvis helt af det erhverv, der skal udøves hjemmefra, hvor „farligt“ Home Office kan være. Desuden er der kæmpe forskel på, om arbejdet i Home Office nogle dage skal supplere en i forvejen struktureret kontorhverdag, eller om en fast hjemmearbejder regelmæssigt integreres i virksomheden via videokonference. Det er noget helt andet, om en selvstændig eller freelancer skal klare alt fra bogføring til produktion inden for hjemmets fire vægge.
Første punkt: Mennesket i kontorstolen
For at finde en passende rækkefølge af punkter, der er værd at bemærke, tillader vi os undtagelsesvis et egocentrisk perspektiv. For det første og største problem sidder på kontorstolen selv: det arbejdende menneske. Hvor mange forskellige distraktioner findes der ikke inden for hjemmets fire vægge, hvor de bogstaveligt talt er tættere på end i kontorbygningen. Det begynder med de rare ting, som den aktuelle bog, der ser langt mere fristende ud på sofabordet end regnskabet på skrivebordet. Eller den splinternye kameradrone, som er meget sjovere at styre med smartphonen, end det er at puste liv i selvangivelsen med lommeregneren.
Bortset fra det kan selv husarbejdet vise sig at være en mulig forstyrrelse. Det virker – stikordet er "selvangivelse" – pludselig forholdsvis mere tillokkende. De fleste kender det fra skole- eller studietiden: De reneste værelser havde altid dem, der skulle læse op til de vigtigste skoleopgaver eller eksamener. Og endelig frister også de små afledninger fra det store arbejde, som man gerne hopper på: den korte artikel i livsstilsmagasinet, den spontane snak med naboen eller den endeløse tur ind i private internetverdener. Universalmidlet mod det hele: koncentration og disciplin.
Her hjælper det for eksempel meget at sætte nogle bestemte rammer for sig selv. Sæt dig et klart defineret arbejdsmål frem til fyraften, og hold det for øje. Det er vigtigt ikke at tage munden for fuld og at sætte realistiske "landmarks". Ellers truer der på kort sigt frustration og på lang sigt burnout. Aftal faste pauser, et tidspunkt for arbejdsdagens start og et tidspunkt for fyraften med dig selv – og endnu vigtigere: hold dig til det.
Andet punkt: Kontorstolen, skrivebordet og papirarbejdet
Ligesom på kontoret gælder der også ergonomiske standarder på hjemmekontoret. Det hjemlige miljø indbyder naturligvis til at sætte nogle arvestykker eller yndlingsgenstande i scene i arbejdsværelset med lidt hyggeligere belysning. Men da otte timer på en gammel træstol ikke nødvendigvis bliver mere behagelige, bare fordi den er gået i arv fra tidligere generationer, og et for højt designerbord ganske enkelt stadig er et for højt bord, bør en højdejusterbar kontorstol og et justerbart skrivebord være kernen i hjemmets arbejdshule. Når det gælder stilen, behøver man i dag kun at gå på få kompromiser; lounge- eller living-kollektionerne af kontorstole i specialhandlen ligner efterhånden mindre funktionsmøbler og mere ret stilfuldt klub- eller ligefrem stueinteriør.
Vær ved placeringen af dit skrivebord mindre optaget af ekstravagance og mere af god belysning. Bordet bør stå i en 90 graders vinkel til et vindue; det primære lys udefra bør falde ind fra siden på skærmen, så refleksioner så vidt muligt undgås. Spar heller ikke på en passende persienne, som kan regulere lysforholdene i rummet optimalt – også selv om gardiner sikkert ser hyggeligere ud.
Når du vælger din kontorstol, er det bedst at stole på rådgivningen fra en fagforhandler – stolen bør som minimum være højdejusterbar og kunne indstilles, så fodsåler, siddeflade og albuer kan være parallelle med hinanden. Bordpladen på arbejdsfladen bør ideelt set kunne vippes, men under alle omstændigheder være højdejusterbar. En tilstrækkelig højde anses i øjeblikket for at være 72 centimeter, og arbejdsfladen bør være omkring halvanden meter gange 80 centimeter. Placer printer, scanner og backup-løsninger på et separat „teknik“-bord.
Tredje punkt: Den rette teknik på arbejdspladsen
Den næste imaginære cirkel omkring hjemmearbejdspladsen omfatter computer, printer, router og telefon. En trådløs internetforbindelse og tilsvarende enheder er efterhånden standard. Afhængigt af om der er tale om en selvstændig hjemmearbejder eller en medarbejder, anbefales også en separat telefonlinje til hjemmekontoret, så man har sin egen linje til arbejdsrelaterede opkald. Især hvis der er teenagere i huset, som netop er ved at opdage telekommunikationens glæder sammen med vennerne, er mange veje til det verdensomspændende (telefon-)net en fordel. Her bør man – ligesom på kontoret – stole på professionelle standarder.
Vælg derfor især en professionel model, når det gælder skærmen, som fuldt ud lever op til de aktuelle standarder for kontrast, lysstyrke og opløsning. Også når det gælder lyset, bør du gå på så få kompromiser som muligt: Arbejdslys er klart, men ikke skarpt – sådan lyder tommelfingerreglen. Undgå reflekser og blænding, og invester i en god skrivebordslampe. Placér din skærm 50 til 70 centimeter fra øjnene. Tænk på en professionel backup-løsning, og spar dig selv for følelsen af at have mistet værdifulde data og filer på grund af en harddiskfejl.
Vær opmærksom på ergonomi frem for design, når du vælger tastatur og mus. Spar ikke på opbevaringsplads i arbejdsværelset, så dine arbejdsdokumenter ikke behøver at forlade hjemmekontoret og altid er lige ved hånden. Sørg for at undersøge, hvilke standarder din arbejdsgiver har, når det gælder „databeskyttelse“; sørg desuden for den rette forsikring. Sagt lidt mere ligefremt: Er du forsikret, hvis du brækker benet på vej tilbage til skrivebordet fra printeren?
Fjerde punkt: Et separat rum, eller i det mindste et område, der er tabu
Kontorstol, bord, computer og alt det tilhørende udstyr står ideelt set i et separat rum. Den største fordel ved et arbejdsværelse er en dør, der kan lukkes. Den kan blive et vigtigt kommunikationsmiddel i hjemmet – mere om det senere. Et separat rum sikrer især i en husstand med flere personer ro til at arbejde og tale i telefon. Også hvis der kun bor én person i husstanden, giver et separat arbejdsværelse mening: Det ekstra rum bliver til en arbejdsplads, der er tydeligt adskilt fra resten af boligen. Den mest tydelige fordel: Arbejde er arbejde, og privatliv er privatliv – hvis du kan se skrivebordet fra sofaen, kan du ikke rigtig koble af.
Selv hvis du ikke har et separat rum til dit hjemmekontor, kan du med en rumdeler eller en skillevæg skabe en vis afgrænsning til dit privatliv. Hvis du kan afsætte et helt rum til dit arbejde, så sørg for, at det ikke påvirkes af privatlivets udfoldelser. Kort sagt: Samlingen af plader, bøger, cd'er eller dvd'er må gerne stå på reolen, hvis der stadig er plads nok til arbejdsmaterialer.
Undvær dog ikke et personligt præg: Den, der går glad på arbejde – også hvis det er inden for hjemmets fire vægge – er på lang sigt lykkeligere. Funktionalitet går ganske vist forud for stil, men med lidt omtanke kan der helt sikkert findes et godt kompromis mellem praktisk og hyggeligt. Ifølge eksperter er den optimale rumtemperatur 22 grader celsius og den gennemsnitlige luftfugtighed 50 procent – her kan planter hjælpe.
Femte punkt: Overholdelse af regler i husstande med flere personer
Begyndelsen på enhver hjemmekontor-planlægning er et lille familiemøde: Hvad betyder en lukket dør, hvad betyder en dør på klem, og hvad betyder en dør, der står pivåben? Eller alternativt: Har børnene overhovedet adgang til kontoret om formiddagen, under hvilke betingelser må de komme ind om eftermiddagen, og hvad er tegnet på „Kun hvis det handler om liv eller død!“ Erfaringen viser i øvrigt, at det ofte er ens egen partner, der skaber de største problemer med privatlivet for folk, der arbejder hjemmefra. Husets frue tænker naturligvis først og fremmest praktisk, når hun beder den arbejdende mand om at hænge vasketøj op, mens hun henter børnene. Men hvis der oveni også kommer græsslåning, indkøb og støvsugning, har arbejdsdagen pludselig ikke otte, men kun fem eller seks timer.
Skab klare rammer fra starten: Fastlæg din arbejdstid helt tydeligt, og adskil dit arbejdsliv klart fra privatlivet. Selvfølgelig kan du udnytte, at dit arbejde er tæt på privatlivet, og klare huslige pligter i frokostpausen, som du ellers ikke ville have tid til. Så snart dit privatliv påvirker din tilstedeværelse i arbejdstiden, er princippet om „Home Office“ i fare eller allerede mislykket. Tal med din partner om det, og gør det helt klart. Hvis man orienterer sig lidt på internettet, finder man masser af beretninger om, at arbejde i Home Office fører til alvorlig uro i parforholdet.
Det største problem siges at være den opfattelse, at den partner, der arbejder hjemmefra, så at sige altid har fri og derfor også må overtage flere opgaver i hjemmet. Tal åbent om dette emne, og bliv enige om, at arbejdet i Home Office skal være lige så bindende reguleret som arbejdet i en kontorbygning.
Sammenfattende kan man konstatere, at arbejde i Home Office kan være fuld af faldgruber. Men hvis de tages alvorligt og håndteres med hjerte og forstand, er princippet om „Home Office“ uden tvivl noget, der giver mere livskvalitet.