Det gamle ordsprog „Sundhed er en lykkesag“ viser sig at være mere dobbeltbundet end antaget. Selvfølgelig har det også noget med held at gøre at være sund og forblive det. Forskere har dog nu fundet ud af, at det at være lykkelig har en direkte indvirkning på sundheden.
- Ryggen som problemfaktor
- Jagten på lykken
- Veje til lykken
- Lev mere bevidst og styrk bevidstheden
Ryggen som problemfaktor
Det bedste eksempel er emnet „rygsundhed“: Mennesker, der tilbringer en stor del af dagen siddende – dagen på en kontorstol, aftenen først i bilen og derefter på sofaen – vil på et tidspunkt uundgåeligt få rygproblemer. Det gælder naturligvis kun, hvis de ikke sørger for et afbalanceret modspil i form af sport, pauser og afspændingsøvelser. Læger og sygekasser har for længst erkendt dette, tilbyder relevante rygkurser og investerer i forebyggelse for at holde følgeskader for de forsikrede og naturligvis følgeomkostninger for sundhedssystemet nede. Der er især ét punkt, der igen og igen kommer på tale: Ryggens sundhed er også et spørgsmål om den psykiske tilstand. En fjerdedel af befolkningen oplever rygsmerter i løbet af livet – og det skyldes ikke altid kun fysiske årsager.
Især kroniske rygproblemer har ofte psykosomatiske årsager. Det betyder ikke, at patienten bilder sig sine smerter ind. Tværtimod: De er som regel meget reelle, men årsagerne skal i mange tilfælde snarere findes i mobning, stress eller uforarbejdede skæbneslag end i en forkert skrivebordsstol, manglende bevægelse eller sygdomme i skelettet. Man aner det måske allerede: Psyken har indflydelse på sundheden. Nu har forskere fundet ud af, at psyken ikke kun påvirker ryggen, men også den samlede sundhed. Kort sagt: Fysisk sundhed er også et spørgsmål om sjælelig balance.
Resultaterne af de aktuelle studier kan sammenfattes således: Den psykiske sundhed har afgørende indflydelse på, hvor modtagelig en person er for eksempelvis rygproblemer, kredsløbsforstyrrelser eller virussygdomme. Mere konkret går nedtrykthed og stress direkte ud over hjertet, mens pessimisme påvirker blodtrykket. Forsøgspersoner, der er mere optimistiske og går gennem livet med en tilfreds grundindstilling, har således færre problemer med forhøjet blodtryk og klarer endda infektionssygdomme bedre. Selv virus har sværere ved at få fat i mennesker med et lyst sind. Tydeligst viser resultatet af et studie med kvinder, hvordan den psykiske grundstemning påvirker helbredet: Den, der går gennem livet med kynisme og fjendtlighed, dør tidligere end en person, der grundlæggende er tilfreds. Hvor meget psykisk stress går ud over hjertet, viser et andet studie: Hos patienter med hjerteinfarkt formoder forskere i fire ud af fem tilfælde, at psykiske påvirkninger er en del af årsagerne.
Jagten på lykken
Det rejser naturligvis en hel række spørgsmål. Det vigtigste er: Hvad er lykke? Duden, standardværket for tysk retskrivning, definerer lykke som „noget, der er resultatet af sammenfaldet af særligt gunstige omstændigheder“, alternativt også som „skæbnens gunstige tilskikkelse“ eller som „en behagelig og glædelig sindstilstand, som man befinder sig i“.
Den definition, der passer bedst her, er nok den, der beskriver lykke som en behagelig og glædelig sindstilstand. For ifølge eksperterne gør den kortvarige lykke, euforien, mindre godt for helbredet. Det er snarere en grundlæggende tilfredshed, en positiv livsindstilling og en positiv eller konstruktiv omgang med problemer og forhindringer, der beskytter mod helbredsmæssige påvirkninger. Eksperter taler i den forbindelse om et „psykisk immunsystem“, som dannes allerede i den tidlige barndom.
Konkret udvikler mennesker, der som babyer og børn bliver kærligt passet og ikke udsættes for vold, større modstandskraft over for stress og livets modgang. De håndterer belastninger bedre, bliver ikke så hurtigt psykisk ramt og nedbryder også de fysiske følger af psykiske belastninger hurtigere end mennesker, der som børn blev forsømt eller udsat for utryghed eller fysisk vold. Mellem det femte og tiende leveår dannes der så en slags lykkeniveau, som i vid udstrækning forbliver det samme resten af livet. Bortset fra udsving op og ned vender mennesket igen og igen tilbage til den grundtilstand, som det tilegnede sig i de unge år. Det betyder dog ikke, at man ikke kan ændre den, hvis der er behov for det. Den, der gør en indsats, kan hæve sit tilfredshedsniveau gennem målrettede øvelser.
Veje til lykken
Det er bestemt nemt at belønne sig selv med for eksempel en is, en tur i biografen i ny og næ eller en kort ferie for at give lykkefølelsen et kortvarigt skub. At chokolade også gør én glad her og nu, er en dokumenteret kendsgerning; sex og regelmæssig motion frigiver ligeledes lykkehormoner. Selv stærke chilipebre, ginseng eller vaniljearoma siges at frigive endorfiner, altså lykkehormoner. Det skader bestemt ikke at unde sig selv et lille stykke lykke med jævne mellemrum. Men hvis man grundlæggende går gennem livet med en gnaven eller endda kynisk indstilling, falder man efter den lille følelsesmæssige optur hurtigt tilbage til sit tidligere tilfredshedsniveau.
Hvad kan man så gøre for, at lykken – og dermed en bedre chance for sundhed – indfinder sig på lang sigt? Da meget er et spørgsmål om synsvinkel, også ens egen livssituation, kan det hjælpe af og til at anlægge et andet perspektiv på hverdagens små uheld. Hvis man i sådan et øjeblik har en tendens til at bryde ud i det sædvanlige „Hvorfor skal det altid kun ske for mig?“, så kan man uden løftet pegefinger sige: For det første er det noget vrøvl, skæbnen rammer når som helst og hvor som helst. For det andet findes der et ganske vist tåbeligt ordsprog: „Det kan altid blive værre“. Og trods al dets dumhed er der noget om snakken.
Så irriterende det for eksempel kan være med et fladt cykeldæk i garagen om morgenen, så kan det for det første ske for enhver cyklist på planeten. For det andet kunne slangen også være punkteret på vej til arbejde, have ført til et styrt og resulteret i alvorlige skader. Hvem bekymrer sig så stadig om, at man må tage den overfyldte sporvogn eller gå? Hvem går så stadig op i, at man kommer lidt senere på arbejde? Ihærdige lykkejægere prøver endda ikke blot at få noget godt ud af situationen, men også at tilføre noget. Cyklen bliver stående – men solen skinner, og derfor kan vejen til arbejde kombineres med en lille omvej gennem parken eller en hurtig espresso på den lille café om hjørnet. Hvis man alligevel kommer for sent på arbejde, kan man lige så godt gøre det i godt humør.
Drama hjælper som udgangspunkt kun meget lidt, når hverdagen skal hænge sammen. Og nogle gange kan det kræve arbejde og også koste lidt tid. Men arbejdet med ens egen lykke er med sikkerhed det værd. Med helt små øvelser kan man betragte tingene mere neutralt: Hvis man en hel dag konsekvent ser enhver begivenhed fra to sider, vil man opdage, hvor mange forskellige løsningsmuligheder der pludselig viser sig. Derudover kan det ikke skade at se nærmere på sine omgivelser: Er jeg omgivet af mennesker, der gør mig godt?
Livspartner, venner, det sociale netværk og ikke mindst ens egen familie rummer sprængstof nok, som lidt efter lidt kan samle sig og pludselig eksplodere. Et „Stop, hertil og ikke længere!“ skader ikke og gavner venskaber eller forhold – sagt i den rigtige tone og understøttet af de rette argumenter. For det modsatte er videnskabeligt bevist: Relationer, der ikke fungerer eller er ensidige, skader helbredet. Et velfungerende socialt miljø er altså også en væsentlig del af en grundlæggende følelse af lykke.
Lev mere bevidst og styrk bevidstheden
At økologiske butikker, slow food og fysiske afspændingsformer som yoga er så populære, viser også det væsentlige behov i en omskiftelig tid: at sætte tempoet ned. Når dagen begynder med et blik på smartphonen, som viser dagens aftaler, og morgenmaden må være en hurtig coffee-to-go på vej til kontoret, er det ikke mærkeligt, at modtrenden kun var et spørgsmål om tid. Her kommer behovet for at opleve ting bevidst til udtryk og ikke skulle klare dem i forbifarten. Bortset fra at en bevidst beskæftigelse med et emne også er mange gange mere effektiv end et fejlbehæftet hovsa-arbejde ved siden af, giver små øjeblikke af bevidst nydelse en væsentlig stigning i livskvaliteten. Det bevidste øjeblik med en ægte cappuccino på caféen, den nydelsesfulde indsnusen af kaffeduften og den oprigtige glæde over den lille chokoladekiks til giver mere livsglæde end den hurtige koffeinbombe fra automaten i den halvhjertede pause ved skrivebordet. Det samme gælder et bevidst nydt skumbad i stedet for et formålsbestemt brusebad eller et restaurantbesøg hos thaien i stedet for hurtig take-away fra salgsdisken.
Selvfølgelig koster disse små lykkeøer i hverdagen lidt ekstra tid. Men hvad er et par sparede minutter værd sammenlignet med mere livsglæde og sundhed?