Hvis du overvejer at købe en ny kontorstol og kigger på en højere prisklasse, vil du sandsynligvis gerne sætte dig nærmere ind i produkterne for at finde den perfekte skrivebordsstol til dig. Ud over designet vil du også beskæftige dig med de tekniske aspekter ved din potentielle nye kontorstol. I dette indlæg forklarer vi, hvilke mekanikker en kontorstol kan være udstyret med, og hvad begreberne helt præcist dækker over. Grundlæggende findes der tre overordnede mekanikker – permanentmekanik, vippefunktion og synkronmekanik.
Indholdsfortegnelse:
2. Vippefunktion
3. Synkronmekanik
4. Yderligere mekanikker på kontorstole
5. Sammenligning af funktionerne
6. Konklusion
Permanentmekanik
Den enkleste mekaniske variant af en kontorstol er permanentmekanismen. Ved denne asynkrone mekanisme er sæde og ryglæn adskilt fra hinanden. Sædet kan her som regel kun justeres i højden og forbliver stift. Ryglænet kan vippes i en vis vinkel, så siddestillingen kan ændres, og belastningen på diskene dermed kan reduceres. Permanentkontaktmekanismen har sit navn, fordi det ikke-låsbare ryglæn ved fri bevægelse hele tiden er i kontakt med ryggen. Denne mekanisme tilbyder, som beskrevet, kun få indstillingsmuligheder. Den asynkrone mekanisme findes i dag stort set kun i meget billige modeller, da den kun har få ergonomiske egenskaber. Derfor anbefales den normalt ikke til længere tids brug. Ved intensiv, daglig brug af én eller endda flere personer er kontorstole med vippe- eller synkronmekanisme det bedre valg for at kunne opnå en korrekt siddestilling.
Vippemekanisme
Ved denne type læner sæde og ryglæn sig bagud som én samlet enhed. Her findes der to varianter, som grundlæggende kun adskiller sig ved deres omdrejningspunkt under sædet, når stolen lænes bagud, men det giver en mærkbar forbedring af komforten. Ved den enkle vippefunktion er omdrejningspunktet placeret i midten, hvilket kan føre til en såkaldt gyngestolseffekt, hvor sædet løfter sig i den forreste del, når man læner sig tilbage, og det kan dermed give et ubehageligt tryk i lår- eller knæområdet. Denne variant findes oftest i billige chefstole eller også besøgs- og konferencestole og er ikke beregnet til længere tids brug ved skrivebordet eller til aktivt arbejde.
Den mere avancerede variant af denne mekanik er knævippemekanismen, som eliminerer de ovennævnte ulemper ved hjælp af et omdrejningspunkt længere fremme. Fokus ligger her på en “åben” mekanik i den forreste del, hvilket medfører, at sædepartiet hælder let nedad. Den såkaldte knævippemekanisme tillader kun en åbning eller lukning af hældningen. De forskellige vinkler kan som regel låses, oftest ved hjælp af et greb, i 2-4 positioner. Et omdrejningspunkt i den forreste del forhindrer både tryk i knæhasen og et muligt tab af kontakt mellem ryglæn og ryg. Dette skaber en vis siddedynamik. På de fleste modeller kan modstanden i vippefunktionen tilpasses efter kropsvægten. Den vuggende bevægelse, der dermed opstår, modvirker stiv, ubevægelig siddestilling i arbejdsdagen. Knævippemekanismen bruges oftest i chefstole i mellem til høj prisklasse.
Synkronmekanisme
Kontorstole i høj kvalitet er ofte udstyret med en synkronmekanisme. Synkronmekanismen er kendetegnet ved, at ryglænets hældning er forbundet med sædets hældning. Hvis du læner dig tilbage, ændres sædets position også synkront – det vipper minimalt bagud. Ændringen i hældningen mellem sæde og ryglæn kan variere i forholdet, men er som regel oftest udført med 1:3. Denne konstruktion sikrer, at det oprindeligt valgte støttepunkt for bækkenet altid bevares, uanset din siddestilling. Det bidrager væsentligt til en forbedret, ergonomisk siddekomfort.
Ved at både sædet og ryglænet ændrer sig i et bestemt forhold, fremmes blandt andet blodcirkulationen. Desuden muliggør en synkronmekanisme naturlige bevægelser og støtter ryggen, da kontakten med ryglænet hele tiden bevares. Især for kontormedarbejdere er dette afgørende for at undgå fysiske gener. Derudover forhindrer synkronmekanismen, at man glider op ad ryglænet (skjorteoptrækningseffekt), og opfordrer til regelmæssige stillingsskift. Kontorstole med synkronmekanisme minder i bred forstand om dem med vippefunktion, men giver især ergonomiske fordele for brugeren takket være den synkroniserede sædehældning. På mange modeller er det desuden muligt at foretage en individuel indstilling efter din kropsvægt.
En drejeknap eller et håndhjul gør det muligt for dig at tilpasse ryglænets modtryk trinløst efter dine behov. Mange modeller har desuden mulighed for at låse hældningen i forskellige positioner, så du også kan slappe af i tilbagelænet position uden modtryk. For at sikre en ergonomisk korrekt vinkel mellem sæde og ryglæn vipper sædet samtidig et par grader. Det sikrer en ergonomisk og sund holdning, som er særligt vigtig for personer i kontorjob eller lignende arbejde, hvor man sidder i længere perioder. Med en punktsynkronmekanisme er blandt andet alle modeller i ERGOHUMAN serien udstyret. ERGOHUMAN har endda en særlig relax-synkronmekanisme, der muliggør en ekstra stor åbningsvinkel på op til 141°.
Andre mekanismer til kontorstole
Ud over de tre mest udbredte mekanismer findes der også andre funktioner som 3D-mekanik eller skate-mekanik. Ved 3D-mekanik hviler sædet på et gummiled, som fremmer dynamisk siddestilling, ligesom på en siddebold.
Skate-mekanikken minder om synkronmekanikken med den særlige egenskab, at der ikke er nogen manuel vægtindstilling via drejeknap, men at din egen kropsvægt skaber modtrykket.
Konklusion
Hvilken mekanik din fremtidige kontorstol skal have, afhænger helt af dine ønsker og krav. Til længere tids brug anbefales dog skrivebordsstole med knævippemekanisme eller en særligt ergonomisk synkronmekanisme. Derudover er det vigtigt at være opmærksom på ergonomiske aspekter og en sund siddestilling. Derfor er en kontorstol, der aflaster dit støtteapparat og fremmer dynamisk siddestilling, uundværlig. Det skal dog bemærkes, at en Profi-Bürostuhl ganske vist støtter dig optimalt i det daglige arbejde, men at det er helt nødvendigt at skabe variation gennem bevægelse og dermed give kroppen afveksling.