Grønne fingre og wellness for øjnene: Sundere og mere behageligt arbejde med planter på kontoret
Hvorfor er planter på kontoret så vigtige for vores velvære? Og hvilke positive aspekter har en ordentlig begrønning af kontorlokalerne? De utallige studier om dette emne kommer som regel frem til et lignende resultat. Planter er en vigtig del af vores arbejdsdag. Vi vil gerne give dig nogle praktiske eksempler, så du kan gøre arbejdsdagen lidt mere „grøn“! (passer også godt til indlægget Private genstande på kontoret)
1.1 Undersøgelsen fra University Of Cardiff
1.2 Den sunde fornuft
1.3 Hvilken effekt har planter på kontoret?
2. Praksis
2.1 Det starter med rådgivning
2.2 Det bedst mulige kompromis for mennesker og natur
2.3 Rygtet om ficus
3. Tips & tricks
3.1 Jorden er en verden for sig
3.2 Hvilke planter er de rigtige til mit kontor?
Kilder
1. Dokumentation med grønne fingeraftryk
1.1 Undersøgelsen fra University Of Cardiff
Lidt flabet, men ganske rammende, har University Of Cardiff givet en artikel på deres hjemmeside titlen „Flower Power“, hvor de fremlægger resultaterne af den første videnskabelige feltundersøgelse om dette emne. Det henviser til undersøgelsens mest overraskende resultat: Hvis man begrønner et kontor, der tidligere var uden planter, kan man øge medarbejdernes produktivitet ved skrivebordet med 15 procent. Denne påstand underbygges af arbejdet fra Marlon Nieuwenhuis fra School Of Psychology på universitetet og hans medforfattere, Dr. Craig Knight fra University of Exeter samt professor Alex Haslam fra „University of Queensland School of Psychology“. Her undersøgte de i den første feltundersøgelse af sin art, hvordan planter på kontoret påvirker arbejdet, trivsel og indeklima.
I tre store storrumskontorer i Storbritannien samt i Nederlandene observerede de i månedsvis medarbejdernes tilfredshed, målte luftkvaliteten og udførte undersøgelser af, hvordan det stod til med medarbejdernes koncentrationsevne. Resultatet kunne næppe have været mere entydigt og modbeviser antagelsen om, at et så sparsomt arbejdsmiljø som muligt fremmer koncentrationen. Omhyggeligt placerede planter til kontoret distraherer på ingen måde fra arbejdet, men forbedrer koncentrationsevnen målbart. Også forbedringen af luftkvaliteten kunne måles – med lige så tydeligt et resultat. Og sidst, men ikke mindst, angav medarbejderne, at de følte sig mærkbart mere tilfredse og bedre tilpas.
1.2 Den sunde fornuft
Hvor skønt det end er, at anerkendte forskere har fremlagt dette bevis – så logisk virker sagen også efter kort overvejelse. For det første er mennesket jo som bekendt en del af naturen og ikke en del af et kontormøbel. Og enhver, der nogensinde har gået en tur om foråret over lysegrønne spirende enge og gennem en skov i frisk udspring, kender følelsen af ubestemt lykke, som kan overvælde én ved synet af så meget grønt. Overført til et par kvadratmeter kontor er det næppe muligt at fremkalde den slags følelser – især fordi der på kontoret også er en lille biting: arbejdet. Ikke desto mindre har mennesker brug for ilt, som planter på kontoret som bekendt producerer; i den forstand er forbedringen af kontorluften også en ganske logisk sag. Og at der er forskel på behagelige omgivelser og distraktion, virker ligeledes indlysende. Siddende på kontorstolen glider blikket gerne fra skærmen over på en grøn plante.
1.3 Hvilken virkning har planter på kontoret?
Jan Gisewski, ansvarlig for området „indendørs beplantning“ hos Ambius Deutschland, henviser også til en lang række studier. Denne afdeling af den globalt aktive tjenesteudbyder „Rentokil Initial GmbH“ har specialiseret sig i levering og pleje af planter på kontoret i erhvervsmæssige indendørsarealer. Det gælder både kontorer, receptionsområder, butiksarealer, offentlige bygninger, hoteller, hospitaler og lægeklinikker. „Kontorplanter virker stressreducerende, filtrerer skadelige stoffer, afspænder øjnene og forbedrer medarbejdernes trivsel betydeligt“, bekræfter han. En virksomhedsejer, der stiller planter til rådighed på kontoret, sørger dermed ikke kun for et bedre kontorklima mellem kontormøblerne men også for mere ilt, støjdæmpning og mere indbydende arbejdspladser. „Nogle gange falder sygefraværet i virksomheder endda med op til 3,5 dage pr. medarbejder“, siger Gisewski. Kontorplanter har en målbart positiv indflydelse.
Da indretningen af virksomheder ofte følger et bestemt design, anbefales en komplet løsning til kontoret. „Især i storrumskontorer lægges der stor vægt på et strømlinet indretningskoncept, som eventuelt også afspejler virksomhedens stil eller designlinje. „Hvis hver medarbejder så tager en forskellig potte med en forskellig kaktus med hjemmefra, er virkningen kontraproduktiv“, siger Gisewski. Eksperten anbefaler et sammenhængende helhedskoncept, der tager hensyn til de rumlige forhold, kundens ønsker, lys- og pladsforholdene samt budgettet.
2. Praksis
2.1 Det starter med rådgivning
Der er en rækkefølge, der skal overholdes: I de fleste tilfælde kommer planteeksperterne efter møbelmontørerne, uanset om indretningen har stået i længere tid eller netop er blevet anskaffet. Ved et besøg på stedet finder man ud af, hvor meget plads der er til planter på kontoret, hvor meget lys de enkelte steder får, og hvilke opgaver planterne på kontoret skal have. Hvis den generelle forbedring af luftfugtigheden og luftkvaliteten er i fokus, vælger eksperterne storbladede planter, som som regel også kræver tilsvarende meget lys, vand og luft. Gisewski: „Tommelfingerreglen er: Jo større bladareal en plante har, desto mere vand kan den afgive gennem bladene og producere ilt.“ Hvis det i højere grad er det visuelle udtryk, der er i fokus, får ikke kun kontorplanten, men også beholderen, den plantes i, stor betydning. „Der findes potter fra anerkendte designere som Colani eller designartikelfabrikanter som Koziol, der findes plantekasser besat med perlemor – der findes ikke det, som ikke findes.“
2.2 Det bedst mulige kompromis for menneske og natur
Når det gælder beplantning af kontorer, handler det først og fremmest om at finde kompromiser. Det bliver tydeligt, når Jan Gisewski taler om sit arbejde. For det er ikke kun mennesker, der har bestemte behov i forhold til planten – også planten, som jo i sagens natur ikke vokser i bygninger, men udendørs, har brug for bestemte forudsætninger for at trives. Derfor er indendørs beplantningseksperterne mindre på jagt efter den perfekte løsning og mere efter det bedst mulige kompromis. Jan Gisewskis medarbejdere passer i øjeblikket knap 30 000 planter i hele Tyskland og tager sig ikke kun af beplantning, men også af pleje, gødning og vanding. I den forbindelse støder de igen og igen på erkendelsen af, at tommelfingerregler ganske vist er tommelfingerregler, men at de også bekræftes af undtagelser.
Der er for eksempel historien om de tredive birkefigner, også kendt som „ficus benjamini“, som egentlig har brug for meget lys og meget vand – og reagerer ret følsomt på træk. „Og så er der det 31. eksemplar, der står i et mørkt hjørne, næsten ikke bliver vandet og klarer træk ganske fint – fordi ingen har forklaret den, at den egentlig for længst burde være gået ud.“ Gisewskis humoristiske eksempel viser: Planter er levende væsener, som kan være lige så forskellige som mennesker.
2.3 Ficus-myten
Nøgleordet er „Ficus benjamini“: Som en populær og forholdsvis nem stueplante er den også meget udbredt på kontorer, selv om den længe har været omgærdet af et mærkeligt rygte: Den er berygtet for at udløse allergier. Hvor meget er der om snakken? „Jeg kan ikke attestere, at den er fuldstændig harmløs“, siger den uddannede havebrugsingeniør. Ficus er trods alt en gummitræsart. Inde i planten løber en hvidlig saft, som indeholder kautsjuk. „Hvis en person med kautsjukallergi kommer i berøring med den, kan det naturligvis føre til en allergisk reaktion.“ Samtidig findes der en antagelse om, at planten også binder allergener i det støv, den tiltrækker. „Det modsatte er indtil videre ikke bevist“, siger Gisewski. Han påpeger dog, at sådanne rygter især i internettets tidsalder bør vurderes med forsigtighed. Faktum er nemlig, at erfaringsberetninger om allergiske reaktioner i forbindelse med „ficus benjamini“ alene koncentrerer sig om denne underart. Blandt de mange andre underarter af Ficus finder man – selv om de også er gummitræsarter – stort set ingen tilsvarende beretninger.
3. Tips & tricks
3.1 Jorden er en verden for sig
Lad os antage, at der ikke er hyret et firma til beplantningen af kontoret, og at medarbejderne selv frit kan vælge beplantningen til deres skrivebord. Så er der et par ting, man skal være opmærksom på – så den situation, der er beskrevet indledningsvis, ikke opstår. For eksempel bør man undgå blomsterjord i potten. Denne form for beplantning kræver nemlig en høj grad af pleje, som ikke nødvendigvis er let at forene med længere fravær, ferie eller endda en lang weekend. Siden begyndelsen af tresserne er der blevet udviklet et system, som skulle gøre plantepasning nemmere – og som nu er så modent, at emnet „vanding“ under visse omstændigheder kun kommer op én gang om måneden. Ved de såkaldte hydrokulturer bruges der i stedet for jord et uorganisk plantegranulat af brændt ler. I særlige, vandtætte plantebeholdere opmagasineres vandet og næringsopløsningen til planterne. Planterne optager derefter gradvist vandet og næringsstofferne, og planten er forsynet i en længere periode. Der vandes efter ebbe-flod-princippet; det vil sige, at der først vandes igen, når vandet er helt opbrugt. Kontorplanten skal dog helst allerede i en ung alder danne såkaldte vandrødder for at egne sig til denne dyrkningsmetode.
3.2 Hvilke planter er de rigtige til mit kontor?
Når det gælder valget af kontorplanter, anbefaler eksperten Gisewski at kigge mod syd. ”Hjemmehørende planter egner sig for det meste ikke til indendørsrum, fordi de er vant til årstider. Begejstringen hos alle involverede ville være til at overse, hvis planten på skrivebordet viste efterårstegn”, griner Gisewski. Hvis man altså ikke vil begynde at rive blade sammen på kontoret eller kigge på bare eller brune græsser om vinteren, bør man tænke i retning af regnskov. ”På kontoret er temperaturerne stabile året rundt mellem 17 og 20 grader, hvilket i højere grad svarer til ønskerne hos subtropiske planter.” Desuden klarer de sig med forholdsvis lidt lys. Hans anbefaling til kontorplanter er forskellige Ficus-sorter, Dracaena-sorter – altså dragetræer –, Schefflera-arter, Kentia- eller Areca-palmer. ”Disse planter udgør omkring 70 procent af den store kontorbegrønning. Dertil kommer en planteart, som mange især kender fra bedstemors vindueskarme, og som igen er blevet mere populær i de senere år: Sansevieria.”
Kilder
Britisk studie fra School Of Psychology, Cardiff; nærmere bestemt har Marlon Nieuwenhuis, Craig Knight, Tom Postmes og Alexander S. Haslam afsluttet et studie med titlen ”The relative benefits of green versus lean office space – Three field experiments”, som undersøger, hvilken indflydelse kontorplanter har på arbejdet og produktiviteten. En tekst blev udgivet i ”Journal Of Experimental Psychology: Applied, Vol 20(3), September 2014, sider 199-214. Mange artikler henviser til den.
Homepage for University Of Cardiff: https://www.cardiff.ac.uk/
Interview med Jan Gisewski, Dipl.-Ing. Gartenbau (FH), branch manager hos Ambius Deutschland, en forretningsenhed under Rentokil Initial GmbH.