„Hvis emnet ikke var så alvorligt, kunne man lave alle mulige vittigheder om det. For eksempel at det ikke længere er nok for unge i stadig yngre alder at drikke for meget og ryge – nu skal de også have „ryg“. Men når man ser på de aktuelle tal, sidder sådanne spydigheder fast i halsen. Også selv om man nødig vil tro, at det kan passe: Ifølge en undersøgelse fra Robert Koch-Instituttet, hvor mere end 17.000 unge blev spurgt, er rygsmerter den tredjehyppigste gene blandt børn og unge fra 11 til 17 år efter hovedpine og mavesmerter. Selvom der er mange samvirkende årsager, kan én hovedårsag fastslås: Børn sidder for meget og bevæger sig for lidt.
- Mor, jeg har ondt i ryggen!
- Unge år i siddende stilling: Et kig på årsagerne
- Fremme bevægelse: Det modsatte program er slet ikke så svært
- At sidde rigtigt: Når det skal være, så ergonomisk fornuftigt
- At bevæge sig rigtigt: Øvelser til en sund børneryg
- Mere information
Mor, jeg har ondt i ryggen!
Det passer også med, at „DAK“ og Forsa-instituttet i en repræsentativ spørgeundersøgelse blandt lærere har fundet frem til, at der i løbet af de seneste ti år er sket en stigning i motoriske mangler hos elever. Omkring 70 procent af lærerne konstaterede helt generelt en stigning i sundhedsproblemer blandt elever med blik på de seneste ti år; også stress og psykosomatiske gener er i vækst. Når man leder efter årsagerne, ender man hurtigt i forudsigelige områder: Det er nok at kaste et blik på legepladserne i boligkvartererne, på engene uden for byen eller mod boldbanerne for at konstatere, at der tidligere var mere liv der. Børn, som tilbringer hele eftermiddagen på fodboldbanen, på BMX-banen eller på skatepladsen, leger gemmeleg i skoven eller i timevis tegner kridtveje på gaden foran huset til løbehjulet eller pedalbilen, er blevet en sjældenhed. Selvfølgelig er børn stadig ude – men de kommer senere og går tidligere hjem igen.
Unge år i siddende stilling: et kig på årsagerne
Frem for alt er antallet af gymnasieelever på offentlige steder sandsynligvis faldet markant i de seneste år. Siden den landsdækkende omlægning i Tyskland fra det niårige gymnasium til det såkaldte G8 har eleverne med få undtagelser op til 36 undervisningstimer om ugen på skemaet i stedet for tidligere 30. Dertil kommer lektier og i stigende grad privatundervisning, fordi den samme mængde stof på tolv måneder mindre er et regnestykke, som for nogle ganske enkelt ikke går op. Et øget læringspres ses i øvrigt også på real- og mellemskoler. Selv på universiteterne må de studerende klare sig med mindre tid: Efter indførelsen af bachelor- og mastersystemet får de studerende ganske vist deres eksamen et til to år tidligere, men tilbringer under studiet også længere tid ved skrivebordet og i auditoriet.
Børns naturlige trang til bevægelse sikrer i det mindste i grundskoletiden stadig, at eleverne efter undervisning og lektier kaster sig ud i aktiviteter, som en elev på mellemtrinnet ofte allerede synes er for anstrengende bare at drømme om. Klart nok: Som 14-15-årig er det måske stadig cool for drenge at gå til fodbold eller for piger at gå til hiphopdans. Men ellers får rygstyrkende og fysisk krævende aktiviteter som at klatre i træer hård konkurrence fra spillekonsoller, sociale netværk eller fjernsynet. Dertil kommer, at stadig færre forældre kan klare sig uden en ekstra indkomst – hvilket igen gør det muligt for unge forholdsvis ukontrolleret at dyrke deres ikke altid sunde tilbøjeligheder i overdreven grad.
Det passer ind i billedet, at læger og sygekasser også registrerer en stigning i tilfælde af overvægt, diabetes, ledsmerter eller forhøjet blodtryk.
Frem bevægelse: Det modsvar er slet ikke så svært
Også foreningen „Aktion Gesunder Rücken“ (AGR) ser årsagen til det konstant stigende antal elever med rygproblemer i de „moderne livsomstændigheder“. „Ifølge nyere undersøgelser har knap halvdelen af folkeskoleeleverne allerede oplevet det, og blandt de ældre unge stiger tallet til op mod 80 procent“, hedder det i en aktuel pressemeddelelse. Her giver foreningen, som i 20 år har arbejdet med forebyggelse og behandling af folkesygdommen „rygsmerter“, også forslag til løsninger på det udbredte problem.
Eksperterne er derfor enige om, at der er to grundlæggende ting, man skal være opmærksom på for at forebygge spændinger i børns ryg: masser af bevægelse og de rigtige møbler. Også direktøren for „Bundesarbeitsgemeinschaft für Haltungs- und Bewegungsförderung“ (BAG), Dr. Dieter Breithecker, anbefaler, at børn bevæger sig mindst tre timer om dagen. De fleste børn har ganske vist i forvejen en stor trang til at bevæge sig og vil helt naturligt tumle, lege og løbe. Men han råder forældre til også at støtte dette behov, også hvis barnet er begejstret for sport. Afvekslende bevægelse, der involverer hele kroppen, er bedre end en tidlig specialisering i én enkelt sportsgren. Denne alsidighed giver vigtige impulser til den fysiske, mentale og psykiske udvikling.
Sid rigtigt: Hvis det skal være, så ergonomisk korrekt
Overraskende nok spiller ergonomi ofte en ret underordnet rolle i forældres opfattelse af børnemøbler. Men ligesom en optimalt justerbar kontorstol hhv. ortopædisk kontorstol til voksne er vigtig, er en ergonomisk kontorstol til børn det også. AGR har formuleret et omfattende katalog med kriterier, som børnesiddemøbler skal opfylde for at blive tildelt AGR-kvalitetsmærket som særligt rygvenlige produkter. Ud over tilpasningsevnen til forskellige holdninger og siddestillinger omfatter det højdejustering, affjedring samt ergonomiske egenskaber ved sæde og ryglæn. Tredimensionelt bevægelige stole eller taburetter fremmer dynamisk siddestilling og understøtter børns naturlige lyst til bevægelse. Som en positiv sideeffekt forbedres koncentrationsevnen.
Til den rigtige stol hører et justerbart bord. AGR beskriver en hældefunktion på mindst 16 grader som vigtig. Årsagen: En stiv og flad bordplade fremmer spændinger i nakken. Især på baggrund af, at udstyret på skoler og universiteter ofte ikke lever op til ergonomiske standarder, er det vigtigt, at børn og unge sidder på gode møbler derhjemme – hvis de alligevel skal sidde længe. Ifølge eksperter ville det være ønskeligt, hvis der blev anvendt en dynamisk undervisningspædagogik med mulighed for at lære skiftevis siddende og stående.
Bevæg dig rigtigt: Øvelser til en sund børneryg
Ligesom for voksne er enhver form for bevægelse også godt for børns ryg. Grundlæggende er det præcis det modsatte af computerspil, der gælder: I stedet for at jage tennisbolde hen over en pixeleret bane eller skurke gennem et virtuelt rum og samtidig ikke bevæge ret meget mere end tommelfingrene eller hænderne, bør barnet bevæge hele kroppen et par timer. Bortset måske fra tommelfingrene. For når man spiller computerspil, slænger de fleste sig i stolen og belaster kun rygsøjlen ensidigt, og frem for alt styrker de ikke deres rygmuskulatur. Som med alt, man ikke bruger, svinder musklerne i ryggen ind, hvis de ikke bruges i for lang tid. Regelmæssig sport, der udfordrer hele kroppen – for eksempel svømning, atletik, cykling eller klatring – er stadig den bedste måde at forebygge rygsmerter på. På den måde undgår man også stadig mest effektivt et problem, der for det første påvirker velværet og for det andet som følgevirkning belaster ryggen: overvægt.
Unge mennesker har i øvrigt betydeligt lettere ved sund muskelopbygning og vægttab end ældre mennesker og bør derfor opdage problemet så tidligt som muligt, tage fat på det og gøre det til en del af livet – for at undgå denne type gener så længe som muligt. For at sige det lidt flabet: Missionen må være at overlade emnet „rygsmerter“ til de gamle igen.
Mere information
Hjemmesiden for „Schön Klinik“ giver „stærke tips til en sund børneryg“ og tilbyder medicinsk fornuftige rygøvelser til skolebørn.