En ortopædisk stol som en del af løsningen
Der findes mere behagelige scenarier: At sidde otte eller flere timer foran computeren med en uspecifik øm ryg er for de færreste noget, man absolut behøver at opleve. Alligevel er rygsmerter, en ubehagelig murren eller spænding i ryggen blevet en fast følgesvend for erhvervsaktive, der tilbringer store dele af dagen siddende ved skrivebordet . En del af løsningen kan være at anskaffe en ortopædisk kontorstol . Hvad de færreste ved: Den tyske pensionsforsikring hjælper med anskaffelsen.
2. Ortopædisk kontorstol: Hvilke varianter findes der?
3. Den rette kontaktperson: Deutsche Rentenversicherung Bund
4. Det medicinske perspektiv: Det er ikke kontorstolen, der helbreder, men som del af et team er den stærk
5. Vejen til den rette fagforhandler går gennem papirjunglen
6. Den rette forbindelse til det rette sted
Bord og stol betragtet som dagligt anvendte arbejdsredskaber
Siden mennesker begyndte at arbejde, har de brugt værktøj. I takt med at de tekniske muligheder og behovene ændrede sig, ændrede de genstande, som arbejdstagere har brug for, sig også. To epoker har i denne sammenhæng ført til store forandringer: industrialiseringen og, knap et århundrede senere, den landsdækkende indførelse af computere i alle mulige brancher. I en tid, hvor selv tømrere ikke kan undgå at have en eller to computere stående på kontoret for at forblive konkurrencedygtige, er tidligere så forskellige jobprofiler – i hvert fald set udefra – blevet temmelig ens. Uanset om det er advokater, salgschefer, læger, grossistansatte eller bogholdere: Alle stirrer i kortere eller længere tid på skærme – og sidder imens ned. Selv for studerende foregår tiden uden for auditoriet som regel bag den bærbare computer. På grund af forkortelsen af skoletiden og studierne har uddannelsessystemet også gjort dagene længere for elever og studerende – og dermed også den tid, der må tilbringes på stole. Kort sagt: Der bliver generelt siddet alt for meget ned.
I lang tid blev en kraftfuld computer, en hurtig internetforbindelse og telefonerne i både medarbejderes og arbejdsgiveres øjne anset som de vigtigste arbejdsredskaber til kontorarbejde. Men siden rygproblemer af læger og sygekasser er blevet opfattet som en folkesygdom, har også bord og stol i stigende grad fået status som „arbejdsredskaber“. Kort sagt: En fremsynet arbejdsgiver og en sundhedsbevidst selvstændig lægger ved indretningen af en arbejdsplads mindst lige så stor vægt på møbleringen som på teknikken.
Ortopædisk kontorstol: Hvilke varianter findes der?
Især når det gælder stole, er der sket meget i de seneste år. I dag forventes det af en ordentlig kontorstol, at den som minimum har en højdejusterbar siddeflade, justerbare armlæn og et indstilleligt ryglæn. En ortopædisk kontorstol er et siddemøbel, der kan tilpasses ergonomisk til brugerens behov – kort sagt: som man kan sidde sundt på. Oftest bruges de dog først, når langvarigt siddende arbejde fører til smerter eller ortopædiske problemer – som man så ønsker at lindre. Lider en medarbejder for eksempel af kraftige, uspecificerede rygsmerter, en gigtsygdom eller følgerne af en diskusprolaps, kan en egnet kontorstol gøre det lettere at vende tilbage til arbejdslivet.
Den rette kontakt: Den tyske pensionsforsikring Deutsche Rentenversicherung Bund
Under disse omstændigheder kommer også Deutsche Rentenversicherung på banen. Dens lovfastsatte opgaver (§§ 9 ff. SGB VI) omfatter også ydelser til deltagelse i arbejdslivet, „for at modvirke eller overvinde følgerne af en sygdom eller en fysisk, psykisk eller mental funktionsnedsættelse for en forsikrets erhvervsevne og for at forhindre forringelser af vedkommendes erhvervsevne.“ Enkelt sagt betyder det overordnet: Hvis en medarbejder risikerer ikke længere at kunne arbejde på grund af en sygdom, hjælper den tyske pensionskasse også med anskaffelsen af en ortopædisk kontorstol. Forudsætningen er, at den pågældendes erhvervsevne er væsentligt truet eller nedsat, og at den kan genetableres ved anskaffelsen af en sådan kontorstol, eller at risikoen for erhvervsudygtighed helt kan afværges.
Hvis man bare læser et par linjer ned i betingelserne, bliver det hurtigt tydeligt: Den, der blot vil sidde mere behageligt, fordi man af og til går hjem efter en arbejdsdag med spændinger, kan godt skyde en hvid pil efter tilskuddet eller omkostningsdækningen til en ortopædisk stol. Vil man derimod kompensere for følgerne af et eksisterende handicap som følge af en sygdom, er man kommet til det rette sted hos Deutsche Rentenversicherung.
Arbejdsmiljøreglerne gælder i øvrigt ikke her: Arbejdsgivere er kun forpligtet til at stille ergonomiske siddemøbler til rådighed for deres ansatte. Det betyder ikke, at de skal anskaffe specialmøbler til deres ansatte, som tager højde for individuelle begrænsninger som følge af sygdom. Kort sagt: En klassisk kontorstol – ja, en specialstol, hvis indstillingsmuligheder for eksempel er tilpasset Morbus Bechterew – nej.
Det medicinske perspektiv: Det er ikke kontorstolen, der helbreder, men som del af et team er den stærk
Før du tager i møbelhuset eller besøger en kontorbutiks webshop, bør du faktisk først gå til lægen. For hvis du vedvarende har ondt i ryggen, og alle de kendte øvelser, som sygekasser og sundhedsmagasiner foreslår, ikke hjælper, kan der ligge et dybere medicinsk problem bag. Dr. Christian Schneider er cheflæge ved det sportsortopædiske institut og ryginstituttet på „Schön Klinik“ i München Harlaching. Sportsmedicineren arbejder som ekspert i konservative behandlinger og forklarer den klassiske fremgangsmåde sådan: „Hvis en patient klager over nyopståede rygsmerter, er det først vigtigt at udelukke akutte problemer som f.eks. en diskusprolaps eller en aktiveret reumatisk sygdom eller derefter behandle dem tilsvarende.“ En egnet kontorstol eller en kombination af stol og bord kan sagtens hjælpe som supplerende terapi under genoptræningen, bekræfter speciallægen. Den slags „intelligente“ møbler kan nemlig tilpasses patientens behov endnu mere specifikt end almindelige kontormøbler.
Især ved uspecifikke rygsmerter, som ikke har dybereliggende medicinske årsager, kan en ortopædisk kontorstol hjælpe. „Ideelt set er de udstyret med bevægelige dele, så statisk siddestilling bliver til konstant bevægelse“, siger Dr. Christian Schneider. „I en periode var disse siddebolde meget populære“, husker han. „Hvis jeg går ud fra, at rygsøjlen hele tiden bør være i bevægelse, er jeg med en sådan siddebold i den rette størrelse bestemt på rette spor.“ Men deres popularitet er med tiden faldet markant, fortæller han. Nemlig da brugerne pludselig fik nye smerter: muskelspændinger. „Det ligger i en bolds natur, at jeg aldrig kan sidde helt stille på den og – det er den ønskede effekt – hele tiden må lave kompenserende bevægelser med ryggen, som igen styrker muskulaturen.“ Men som med enhver form for sportstræning, man går direkte i gang med otte eller flere timer om dagen: „Det giver ømme muskler.“ Til at begynde med anbefaler han stole, hvis sædeflader tillader aktiv siddestilling, men på en afslappet måde. Det er helt afgørende for alle kontormøbler, at de muliggør rette vinkler. „Hofte, knæ og albuer bør være placeret i en 90-graders vinkel i forhold til overkroppen, lårene og underarmene“, siger Dr. Christian Schneider. Der findes ikke nogen diagnose, som uundgåeligt fører til en ortopædisk stol. Og desuden: „En sådan stol kan altid kun være en del af terapien og ikke selve terapien.“
Den rigtige vej til fagforhandleren går gennem papirjunglen
Grundlæggende kan enhver, der arbejder siddende og med et egnet kontormøbel ønsker at sikre sig, at vedkommende også fremover kan arbejde – uanset om det kræver en særlig stol eller et særligt bord. Typiske situationer kan for eksempel være en overstået diskusprolapsoperation, en afstivet rygsøjle, svajryg, sygdomme i skelettet eller i benenes vener. Derfor kommer anbefalingen om at ansøge om et sådant møbel ofte fra en læge. Grit Wolter fra Deutsche Rentenversicherung Bund forklarer, hvordan denne anbefaling bedst omsættes i praksis.
Selvom vejen til ortopædiske kontormøbler ikke er særlig kompliceret, er der et par faldgruber. Den mest skæbnesvangre kommer her med det samme: Handl ikke for hurtigt. „Som ved alle naturalydelser gælder det også for ortopædiske kontorstole: Få først ansøgningen godkendt, og køb derefter ind.“ Den, der skaber et fait accompli og efterfølgende indsender en regning, mister som regel sit krav på støtte til deltagelse. „Den rigtige rækkefølge er derimod følgende: Først rekvirere ansøgningerne, udfylde dem, vedlægge en erklæring fra lægen, indsende det hele og vente på godkendelsen“, siger Grit Wolter. Helt konkret skal ansøgeren under alle omstændigheder bruge en „ansøgning om ydelser til deltagelse for forsikrede – rehabiliteringsansøgning“ (formular G100), desuden „bilag til ansøgningen (kontorstol)“ (formular G3143) samt en skriftlig diagnose fra lægen med en begrundelse for, hvorfor vedkommende finder et tilsvarende kontormøbel hensigtsmæssigt. Alternativt kan lægen udfylde formularen „Lægelig rapport til ansøgning om rehabiliteringsydelse“. „Alle formularer kan downloades fra Deutsche Rentenversicherungs hjemmeside – enten enkeltvis eller som samlet mappe“, forklarer Grit Wolter.
Når ansøgninger og attester er indsendt, tager sagsbehandlingen som regel ikke lang tid. Grit Wolter taler om dage, ikke uger. Når den positive afgørelse er modtaget, er det tid til at gå til en fagforhandler, hvor patienten bør få rådgivning og prøvesidde forskellige stole. „Patienten kan herefter selv vælge, om vedkommende vil lægge ud for regningen og derefter få købsprisen refunderet af os – eller om regningen skal indsendes, så Deutsche Rentenversicherung betaler beløbet for vedkommende.“
Der findes i øvrigt ingen øvre grænse for støtten til deltagelse. „Alle ansøgninger bliver vurderet af vores socialmedicinske tjeneste på baggrund af den lægelige diagnose“, bekræfter Grit Wolter. Det er væsentligt, fordi en stol ved nogle diagnoser for eksempel ikke er tilstrækkelig, eller fordi et højdejusterbart bord også kan være fornuftigt og så bliver godkendt oveni. Et afsluttende ord om kommunikationen: Ansøgninger skal af bevismæssige grunde indsendes med post, men for at overholde fristen er det i første omgang også tilstrækkeligt at indsende ansøgningen pr. e-mail – dokumentation skal eftersendes med post og med underskrift.
Den rette kontakt det rette sted
DOWNLOAD AF FORMULARER
Formularpakken „Ydelser til deltagelse i arbejdslivet“ kan downloades fra Deutsche Rentenversicherungs hjemmeside:
(Services -> Formularer & ansøgninger -> Rehabilitering -> Ydelser til deltagelse i arbejdslivet).
Den til enhver tid aktuelle formular „Bilag til ansøgningen“ kan downloades fra Deutsche Rentenversicherungs hjemmeside:
(Services → Formularer & ansøgninger → Rehabilitering → Bilag til ansøgningen)
Kontakt
POST
Deutsche Rentenversicherung Bund, 10704 Berlin.
meinefrage@drv-bund.de (Forespørgsler)
GRATIS INFORMATIONSTELEFON
0800 1000 48070 (man-tors, 7.30-19.30, fre til 15.30)
INTERNET
www.deutsche-rentenversicherung.de
Her findes en søgefunktion til rådgivningssteder, som via postnummer finder det nærmeste servicekontor. Her står forsikringsrådgivere til rådighed personligt eller telefonisk.