Hjemmekontor: Hjemme på kontoret i stedet for kontor derhjemme

Når det gribes rigtigt an, kan hjemmearbejde være et fremskridt

Af nogle skeptisk betragtet som en invitation til Dolce Vita i arbejdstiden, af andre hyldet som en revolution i arbejdslivet, der lover bedre livskvalitet. Uanset hvad: Hjemmearbejde har ændret arbejdshverdagen. Det er moderne kommunikationsteknologi, der har gjort professionelt arbejde i hjemmets egne fire vægge muligt. Smartphones, tablets, den allestedsnærværende cloud og hurtige internetforbindelser har i det mindste delvist gjort fysisk tilstedeværelse på arbejdspladsen overflødig. Men hvad gør man, når emnet hjemmearbejde – eller mere gammeldags sagt „telearbejde“ – kommer på banen?

At integrere arbejdet bekvemt i hverdagen derhjemme og samtidig fortsat arbejde mod de professionelle mål med højeste produktivitet? Om disse fordele kan opnås i arbejdssammenhæng, afhænger af forskellige faktorer. Men hvilke erfaringer kan man bygge på?

Fordele og ulemper: faldgruber og muligheder i en arbejdsdag hjemmefra

Overvej det nøje! Det er det første og vigtigste råd i jagten på den rette løsning til den individuelle arbejdssituation. For hjemmearbejde er ikke nødvendigvis den bedste løsning for alle typer. Hvis man vælger det, bør man frem for alt have en solid portion selvdisciplin: husarbejde, de kære børn og spontane besøg fra venner er blot nogle af de mange store og små distraktioner, der lurer overalt.

Det kræver en sund pligtfølelse at sige til gode venner, at deres besøg falder i den normale arbejdstid, når de står foran døren med kage i kurven og i bedste mening vil overraske den nybagte hjemmearbejder. Situationer, som i en kontorbygning ville virke helt utænkelige, skal pludselig håndteres i rum, der normalt er forbeholdt privatlivet. Også den, der tror, at børneopdragelse og arbejdsdag uden videre kan forenes, bliver ofte klogere. Men arbejdet hjemmefra kan også have mange fordele.

De er egentlig indlysende: Ingen irriterende pendling længere, ingen tidskrævende og nervepirrende køer i myldretiden, ingen togforsinkelser, overfyldte metroer eller tilfrosne bildørlåse om vinteren. I hvert fald ikke noget, der allerede før arbejdsdagen begynder giver et højere stressniveau og ødelægger dagen fra start for dem, der i forvejen ikke er morgenmennesker.

Nøgleordet er biorytme: Menneskets indre ur tikker beviseligt forskelligt. Mens "natteravnen" lettere kan arbejde om aftenen, rammes "early bird" af et energidyk på dette tidspunkt – til gengæld kommer vedkommende langt mere effektivt i gang med arbejdsdagen. Også de tidsrøvende aspekter på kontoret, alle de unødvendige ritualer og høflighedssamtaler på gangen, bortfalder. Kort sagt: Når der skal arbejdes, så bliver der arbejdet. Påtvunget sidste-øjebliks-arbejde fra den kaotiske kollega ved siden af er lige så utænkeligt derhjemme som enhver form for dresscode. Uanset om det er i sokker eller joggingbukser: Laptoppen ved vinduet kræver ikke slips. Pauserne behøver heller ikke at blive tilbragt i den kolde betongård med en tynd kop automatkaffe, men kan bruges på havearbejde, madlavning, jogging eller racercykling – også tandlægebesøg, halvårlige dækskift eller frisørbesøg kan passes ind i en frokostpause og koster hverken feriedage eller afspadseringstimer. Og den største fordel til sidst: Hjemmearbejde er muligt i enhver husstand.

Konkrete overvejelser

Det rejser spørgsmålet om den praktiske gennemførelse. Det siger sig selv, at ikke alle arbejdsområder kan flyttes til hjemmets trygge rammer. Ligesom kirurgen altid må operere på patienten, vil socialrådgiveren fortsat skulle arbejde på skoler eller i ungdomsklubber. Hvis lægen derimod skriver regninger, bestiller medicin eller udfærdiger journalnotater, kan det teoretisk også gøres hjemmefra. Det samme gælder gademedarbejderen, som kan skrive sine rapporter derhjemme. I kreative fag – kommunikationsdesign, arkitektur, forfattere eller fotografer – eller tekniske fag (systemdrift, programmering) kan næsten alt klares hjemmefra bortset fra detaljer eller møder, som ikke egner sig til en videokonference. I alle tilfælde er en internetforbindelse dog det tekniske grundlag for arbejdet, og jo hurtigere den er, desto bedre.

Hjemmekontor – den praktiske udførelse

Internetforbindelse, teknik og lidt grundlæggende IT-viden

Dette grundlag for næsten alt kontorarbejde derhjemme har stort set alle i dag: en router, som forsyner hjemmet med internetadgang. Selve enheden kommer som regel fra teleudbyderen og har forbindelser til netværkskabler samt antenner til trådløse hjemmenetværk, også kaldet wifi. På den ene side af routeren findes hjemmenetværket, som enten er tilsluttet direkte eller via en switch til en eller flere computere. På den anden side sørger en bredbåndsinternetforbindelse (DSL, VDSL) for hurtig download og upload af data samt kommunikation med virksomhedens hovedcomputer, som på sin side er forbundet med internettet. Hvad skal enhederne på hjemmekontoret som minimum kunne?

Roland Karl er indehaver af Münchner TraininX Computer-Service GmbH og rådgiver hver dag både virksomheder og privatpersoner om alle mulige emner inden for IT. Også emnet „hjemmekontor“ kommer regelmæssigt på bordet hos ham. I sin butik i Obersendling tager han sig tid til at afklare de grundlæggende ting. „Det nødvendige udstyr afhænger helt af den type arbejde, der skal udføres“, siger han indledningsvis. „Først må jeg spørge mig selv, hvilken type data jeg arbejder med“, siger Karl. Er der tale om Word- eller Excel-filer, skal disse programmer naturligvis kunne køre på hjemmets pc eller laptop. For at gemme dokumenter eller data via internettet på en server, som kollegerne i virksomheden kan få adgang til, er i princippet enhver almindelig computer tilstrækkelig. Han peger på de forskellige computere og laptops i udstillingslokalet: „Alt, hvad der står her, er fuldt ud tilstrækkeligt til det.“

Ofte arbejder virksomheder også med en database, der ligger på virksomhedens server. Freelanceren eller hjemmearbejderen får adgang til serveren hjemmefra. "Vedkommende åbner så blot et redigeringsvindue og ændrer enkelte data på serveren med det." Målene på dette vindue, som oftest vises i browseren, er dog fastlagt af serveren og er i dette tilfælde den afgørende størrelse. "Det er vigtigt, at skærmen derhjemme leverer den nødvendige opløsning og kan vise vinduet fuldstændigt." Regnekraft har man næsten ikke brug for til den slags databasearbejde – det er serveroperatørens opgave, da selve beregningsarbejdet foregår på serveren. "Strengt taget er en passende skærm, mus og tastatur samt en minicomputer nok derhjemme", siger Karl og peger på en plastboks – knap større end en cigaretpakke. I den gemmer der sig nok power til at drive et hjemmekontor.

Eksempelvis har arkitekter, der arbejder med et CAD-program, brug for væsentligt kraftigere udstyr. "Sådanne programmer kræver som regel meget regnekraft", siger Karl. Serveren på arkitektkontoret skal derimod blot have kapacitet nok til at kunne gemme de bearbejdede filer.

Indretning: Det rigtige valg af rum

Mellem en computer på størrelse med en cigaretpakke, skærm og mus i minimaludgaven og en kombination af tre computere inklusive netværksdrev og -printer findes der flere forskellige muligheder, når det gælder pladsbehov. Heldige er de, der inden for hjemmets fire vægge har et ekstra værelse, som kan indrettes til arbejdsværelse. Eksperter er enige om, at der både kan gøres meget rigtigt og meget forkert ved valget af arbejdsplads. Arbejdsværelset bør for eksempel hverken være et vinduesløst kammer ud mod baggården eller et meget brugt gennemgangsværelse, som hele familien benytter til en eller anden aktivitet. Ideelt set bør kontoret i hjemmet være lyst og nemt at lufte ud i, hverken for stort eller for småt – og det må gerne være mere hyggeligt end det gennemsnitlige kontor i virksomhedskomplekset.

Det er ikke alle, der har mulighed for at afse et helt værelse til arbejdsbrug. Beboere i to- eller treværelses lejligheder kan eventuelt også integrere deres kontor i eksisterende rum. Men pas på! Et mørkt hjørne med reoler til venstre og højre, kabelrod på arbejdsfladen og en vaklende træskammel foran er lige så dræbende for arbejdslysten som en arbejdsplads i køkkenet, der skal stilles op og pakkes væk hver gang. Arbejdsbordet bør altid være tilgængeligt – også uden først at skulle tage opvasken eller bære symaskinen ud i bryggerset. „Hvis det skal være, så skal det være ordentligt“, er mottoet for integrerede arbejdsløsninger. Heldigvis findes der efterhånden masser af innovative møbler, som er designet præcis til dette formål. De hjælper med for eksempel at forvandle det ubrugte stykke væg under tagvinduet til en behageligt oplyst arbejdsplads: Moderne sekretærer, som man ganske enkelt klapper sammen efter fyraften, og som har integrerede kabelkanaler og LED-dagslysbelysning . Selvfølgelig kan man med lidt fantasi og et par flasker møbelpolitur også forvandle bedstemors gamle køkkenbord til en stilfuld arbejdsplads.

Jo mindre plads der er, desto mere kreativt må arbejdsløsningen til hjemmet tænkes ud. Hvis det er svært at integrere en passende arbejdsplads i boligen, bør man tage kontakt til en indretningsarkitekt – eller til erfarne bekendte, som allerede har indrettet den ene eller anden bolig. Ofte er det kun et lille greb et helt andet sted i rummet, der skaber så meget plads, at der kan indrettes et rigtigt hjemmekontor. En afgørende fejl lurer dog allerede i begyndelsen: Hvis skrivebordet skal bygges ind i soveværelset, skal det under alle omstændigheder være visuelt adskilt fra soveområdet. Hvem har lyst til at falde i søvn med arbejdet fra næste dag foran sig – eller ligefrem skulle vade gennem et hav af papirer omkring det?

Valg af møbler

Fra moderne sekretærer, der efter fyraften står som en designerreol langs væggen, til det klassiske skrivebord med højdejusterbar bordplade: Møbelindustrien har de rette løsninger klar til næsten alle behov. Mens stort set alt kan fungere som bord, så længe det har en bordplade og plads nok til en bærbar ovenpå, måske en printer ved siden af og masser af kabler nedenunder, er det ved stolen værd at se nærmere efter af hensyn til ryggen, når man skal vælge, hvad man vil placere sin bagdel på i otte til ni timer dagligt.

Også her tilbyder fagforhandlerne stort set alt fra den højdejusterbare chefstol til den enkle skrivebordsstol med justerbart ryglæn – selv kontorstole, hvis udseende og funktion er inspireret af motorsport, findes i det brede sortiment. Det vigtigste er egentlig bare, at stolen er behagelig og i det mindste kan tilpasses den arbejdendes behov en smule. En siddeflade, der kan vippes, eller et ryglæn, der tilpasser sig rygsøjlen, er bestemt en fordel.

Det lyder alt sammen meget teknisk og så også sådan ud før i tiden. I mellemtiden er det dog også gået op for leverandørerne af kontormøbler, at mange medarbejdere arbejder hjemmefra en eller flere dage om ugen, og de har designet møbler, hvor man kun i begrænset omfang kan se, hvad de egentlig er beregnet til. De er ganske vist som regel mere moderne end konservative i designet, men de passer godt ind i moderne boliger.

Belysning

Et punkt, som ifølge almindelig ekspertopfattelse bliver undervurderet mest, er belysningen (se også artiklen Belysning på kontoret: Klare pærer til klare hoveder). Det er på ingen måde nok blot at stille en gammel skrivebordslampe på arbejdsbordet som måske dekorativ, men bestemt ikke fagligt korrekt lyskilde. Der er to ting, man bør være opmærksom på, når man indretter et privat kontor – uanset om man forvandler loftsrummet til et storrumskontor med mondænt loungeområde og flere arbejdspladser eller tilføjer soveværelset et afskærmet arbejdshjørne. For det første bør der falde tilstrækkeligt naturligt dagslys på arbejdsfladen, og for det andet bør der afhængigt af tidspunkt på dagen og lysindfald være nok kunstige lyskilder, som kan tændes efter behov.

Mere præcist bør arbejdsfladen stå i en vinkel på halvfems grader i forhold til et vindue, så lyset i dagtimerne falder ind på bordpladen fra højre eller venstre. Kunstigt lys bør komme fra forskellige lyskilder i loftet og fordeles så jævnt som muligt i rummet. For at sikre en ensartet refleksion af lyset ind i de dele af rummet, der vender væk fra vinduerne, bør arbejdsmøblernes overflader så vidt muligt have en lys, mat farvetone. For bedre forståelse: Enkeltstående, spotlignende lyskilder giver ujævne lysforhold – kommer de desuden bagfra eller forfra, spejler de sig i skærmen og skaber refleksioner, som den arbejdende hele tiden må undvige. Det fører til holdningsskader og spændinger – og i sidste ende går det ud over arbejdet. LED-lamper i lysfarven „dagslys“ kan anbefales, og dem kan man efterhånden få hos store møbelhuse for under 5 Euro. Også anbefalelsesværdigt: Stationære dagslyslamper med tilstrækkelig styrke på skrivebordet, så der ved dunkle lysforhold er direkte arbejdslys til rådighed.

Tips og tricks

Så er der spørgsmålet om det elendige kabelrod: printerkabel, Ethernet-kabel, måske scanner, ladestationer og telefon – alle enheder, man bruger i det daglige arbejde, har det med at være forbundet med ledninger. Deres kabler samler sig gerne i tykke knuder under skrivebordet og snor sig langsomt om fødderne. Hvis du vil undgå den slags lumske indespærringsangreb, kan et kabelbakke-system anbefales. Det kan være integreret i møblet, men kan også bygges selv ud fra byggevejledninger fra internettet – for eksempel af en skotøjsæske. Som alternativ har slanger vist sig effektive, som normalt lægges skjult som kabelkanaler i væggen. De er billige, fås som metervare i byggemarkedet og står ikke tilbage for mere „professionelle“ kabelsamlere. Til at holde styr på USB-kabler har helt almindelige tøjklemmer også vist sig nyttige, da de holder kablet fast ved bordkanten. Papirclips fungerer også og ser ovenikøbet stilfulde ud.

Orden er også det halve liv på hjemmearbejdspladsen – jo mindre den er, desto mere livsnødvendig er den for at kunne arbejde koncentreret videre. Inden mange små bunker gør jagten på sedler til et mareridt, er det bedre at ofre et par kvadratmeter vægplads til en opslagstavle, hvor hele bunken kan sættes pænt fast med nåle, magneter eller tape. Det skaber ikke kun orden, men også et hurtigt overblik. Papirer fra afsluttede projekter kan så opbevares fint i papkasser, stables til et pænt tårn af kasser – og sorteres regelmæssigt.

Til sidst må den personlige stil naturligvis heller ikke komme i anden række, hvis den ikke allerede er kommet til udtryk i valget af arbejdsmøbler og materialer. Et par penselstrøg i yndlingsfarven på væggen gør arbejdshjørnet til et rart sted, som samtidig også visuelt bliver til en arbejdsø. Den gamle billedramme med et feriebillede eller coveret til yndlingspladen på skrivebordet giver arbejdspladsen endnu et personligt præg – og friske blomster eller en potteplante bidrager også til at få arbejdspladsen til stilistisk at passe til resten af boligen. Men både i hjemmekontoret og i storrumskontoret gælder det: less is more.

Afvejning af personlige præferencer

Den, der flytter arbejdspladsen hjem til sine egne fire vægge, kan ikke kun glæde sig over behagelige fordele. Ifølge Det Tyske Institut for Økonomisk Forskning samler erhvervsaktive, der arbejder hjemmefra, omkring dobbelt så meget overarbejde. Mens kollegerne på kontoret kan lægge arbejdet bag sig, udviskes grænserne mellem arbejde og privatliv på hjemmekontoret. Den komfortable kontorstol synes at invitere til mere arbejde.

For at det ikke sker, kræves der en høj grad af selvdisciplin. I den faste arbejdstid bør forstyrrelser minimeres, så opmærksomheden kan samles om det væsentlige. Den, der tager denne udfordring op, kan til gengæld nyde godt af de ofte nævnte fordele:

• lettere at forene arbejde og familie
• fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden
• tids- og omkostningsbesparelse på vejen til kontoret

Fordele ved hjemmekontor

For at kunne vurdere, om dette alsidige landskab af fordele også kan berige ens egen arbejdsdag, er det nødvendigt at se bag den teoretiske facade. Den, der beslutter sig for i det mindste på prøve at flytte arbejdet hjem til sine egne fire vægge, får hurtigt en fornemmelse for de individuelle fordele ved hjemmekontor. Måske er det en mulighed for fremover at kunne tilrettelægge i det mindste en del af arbejdstiden mere frit. Den, der derimod tøver med at tage dette skridt, vil i første omgang gå glip af fordelene ved hjemmearbejde.

Manglende produktivitet på hjemmekontoret?

Hvor produktiv arbejdstiden på hjemmekontoret i sidste ende er, afhænger ikke kun af et behageligt arbejdsmiljø med skrivebord, computer og kontorstol. Faktisk er mange arbejdsgivere tilbageholdende med at bruge de kendte fordele ved hjemmearbejde som anledning til et nyt arbejdskoncept, fordi de frygter faldende produktivitet blandt deres medarbejdere.

Eksperter peger imidlertid på, at etableringen af faste rutiner i arbejdsdagen og en klar målsætning for den enkelte arbejdsdag vejer tungere end det manglende sociale pres som følge af, at chefer og kolleger ikke holder øje. Mange medarbejdere, der fremhæver fordelene ved hjemmearbejde, vurderer endda selv, at de takket være de rolige omgivelser er i stand til at præstere mere. Derfor kan det betale sig i det mindste midlertidigt at tage denne forandring op.