Så står den der altså, den nye kontorstol. Den er designet af en italiensk designer, hvilket man også ser ved første øjekast. Dens mørkebrune læderbetræk virker endnu mere imponerende foran det hvide skrivebord, end selv de dristigste forestillinger kunne male frem; dens fodkryds i poleret rustfrit stål fuldender det eksklusive indtryk. Uanset om det er til hjemmekontoret, kontoret eller et arbejdsværelse: Den, der investerer i kontorindretning fra professionel- eller luksussegmentet, lægger ikke kun vægt på komfort, men også på et godt visuelt indtryk. Derfor skal kontorudstyr i høj kvalitet også vedligeholdes ordentligt. Et par tips til den rigtige pleje – i det første af to indlæg handler det om de „hårde“ komponenter i kontormøbler.
Det er som regel kun et spørgsmål om tid, før det førnævnte krom-fodkryds på chefstolen får matte eller slidte områder fra skohæle, mindre sammenstød med arkivskabet eller den daglige støvsugning. Plastikken i sædeskallen kan miste farven eller blive sprød på grund af sollys eller lang tids brug. Og i modsætning til hvad mange tror, kan stoleben i rustfrit stål også ruste. Den, der ved lidt om det, kan med enkle midler forhindre, at kontormøbler ældes alt for hurtigt. For med den rette pleje bevarer de deres nye glans i årevis.
- Plast
- Krom
- Rustfrit stål
- Massivt træ
- Laminat
- Belagte spånplader, finér og MDF
- Glas og plexiglas
Lidt grundlæggende materialelære om hardware
Skrivebordsstole består i høj grad af plastmaterialer på polymerbasis. Polypropylen (PP) bruges ofte på grund af dets hårde, faste og mekanisk robuste egenskaber. Metaller som krom eller rustfrit stål anvendes især de steder, hvor der er behov for særlig stabilitet, som for eksempel ved fodkrydset samt bord- eller stoleben. Også forskellige hårde træsorter som bøg, eg eller ahorn bruges igen stadig oftere, selv om dette marked naturligvis er en niche og ofte forsynes af traditionelle manufakturer. Da designklassikere som den amerikanske „Jasper“-stol eller dens efterligninger igen er meget populære blandt venner af et velplejet vintage-look i hjemmekontoret, og arvet spisebord i valnøddetræ dér ikke sjældent får nyt liv som skrivebord, er det også værd at kaste et blik på de grundlæggende principper for træpleje.
Også skrivebords- eller skabsoverflader kan som udgangspunkt være af massivt træ; i moderne systemmøbler bruges dog som regel laminerede eller belagte spånplader eller MDF (mellemdensitetsfiberplader). Glasoverflader er også populære på grund af deres moderne og luftige udtryk, og de består som regel af sikkerhedsglas eller plexiglas, som i nogle tilfælde er farvet eller slebet. Rullecontainere, skrivebordsben eller reoler kan også være lavet af aluminium, stål eller krom.
Den rigtige pleje til hvert materiale
Det, der er en fordel for ét materiale, kan være en sikker måde at gøre et andet klar til genbrugsstationen så hurtigt som muligt. Derfor bør du altid først kigge i producentens oplysninger om korrekt pleje af produktet. Især ved coatede eller lakerede overflader skal man være forsigtig: For kraftige rengøringsmidler kan gøre materialet grimt eller i værste fald endda beskadige det. Som grundregel gælder: Prøv altid først den skånsomme rengøring, for eksempel med varmt vand og en blød klud. Kun hvis det heller ikke hjælper efter gentagen brug, bør du gå videre til mildt opvaskemiddel og kun i nødstilfælde til kraftigere kemiske midler.
Bortset fra specialrengøringsmidler, som fås i stort set alle byggemarkeder og ofte også i drogister, findes der nogle gode husråd til at friske mat glans op igen. Valget af middel afhænger i høj grad af materialet, så her ser vi nærmere på de mest almindelige materialer, der kan findes på et kontor.
Plast
Plast, især polypropylen, er i sig selv ganske robust. Udsættes det ikke for voldsom behandling, går det sjældent i stykker og holder formen i en halv evighed. Det er primært udseendet, der under visse omstændigheder kan ændre sig: Sollys eller brug af skrappe rengøringsmidler kan få det til at blive blegt eller mat. Hvis for eksempel sædeskallen på en kontorstol har fået synlige brugsspor fra hverdagen, kan et husråd anbefales, som også ofte bruges til at friske bilcockpits visuelt op: sprayolie. Rengør først den pågældende del grundigt. Her egner fugtige klude sig godt, som også bruges i husholdningen, eller ganske enkelt et stykke køkkenrulle og lidt vinduesrens. Lad det derefter tørre godt, tag en blød klud, spray lidt olie på den og gnid plastdelene omhyggeligt ind.
Krom
Det behøver ikke altid at være kromrens for at få anløbne dele til at funkle igen. Man kan naturligvis også gå til skrivebordsben, kontorstoles fodkryds eller skabsbeslag med en fnugfri klud og en passende spray fra byggemarkedet. Men følgende husråd er langt mere miljøvenlige og lige så effektive: vaseline, citroner eller aske. Det, der først lyder kuriøst, er faktisk helt almindelige hjælpemidler i autobranchen – hvor krom jo især hører hjemme.
Hvis man på forhånd vil forhindre, at kromdele ruster, kan man gnide de blanke steder på kontorindretningen ind i lidt vaseline. Dette tynde beskyttende lag sørger for, at kromet slet ikke kan oxidere. Hvis det alligevel er kommet så vidt, kan en citronskive gøre underværker: Gnid blot de berørte steder med den, skyl efter med rigeligt rent vand og tør efter med en blød klud.
Har du en brændeovn derhjemme, kan du også tage en håndfuld kold aske med på kontoret i et skyllet yoghurtbæger. Hæld en sjat vand over og dyp en klud i det. Gnid de berørte steder af, og skyl og tør dem igen.
Rustfrit stål
Et velafprøvet husråd til rengøring af komponenter i rustfrit stål er natron. Dette virkelig gamle husråd til rengøring af køkkenvaske virker naturligvis også på kontoret: Kom lidt pulver på en fugtet svamp, gnid grundigt, lad det virke, og tør efter med varmt vand. Gentag om nødvendigt behandlingen, og eksperimentér med virketiden, indtil resultatet ser ud, som det skal. Skyl under alle omstændigheder efter med varmt vand, og polér til sidst helt tørt.
Almindelige alternativer er bagepulver, alkohol eller også eddike; og til mindre grundige rengøringer en grundig polering med en mikrofiberklud og eventuelt lidt opvaskemiddel. Ved børstet rustfrit stål, en visuelt meget tiltalende variant af stålkomponenter, er det vigtigt aldrig at polere på tværs af slibestrukturen for at bevare den flotte effekt så længe som muligt. Husrådene hjælper ganske vist fremragende; men i dette tilfælde er industrien en smule overlegen. Den har nemlig udviklet plejeprodukter til rustfrit stål, som efter rengøringen efterlader en beskyttende film på overfladen, der derefter forhindrer nye fingeraftryk eller fedtpletter.
Massivt træ
Det bliver lidt mere kompliceret, når det gælder „massivt træ“. Har man ægte træmøbler stående på kontoret, skal man først sætte sig godt ind i sagen, før man svinger rengøringskluden eller ligefrem finder skrappe rengøringsmidler frem. For grundlæggende gælder følgende: De fleste møbler bliver forseglet af producenten, så vand, fedt eller pletter ikke efterlader spor på det værdifulde naturprodukt og ikke kan trænge ind i træet. Det er nødvendigt at holde sig til én type forsegling. Er træet for eksempel blevet olieret af producenten, skal det med regelmæssige mellemrum efterbehandles med den rigtige olie. Hvor længe en polering holder, afhænger i høj grad af typen.
Er møblet vokset, giver det ikke meget mening at bruge træolie. Hvis man genbruger et bord eller et skab og ikke helt ved, hvilken form for konservering den tidligere ejer eller producenten har valgt, bør man spørge en snedker, som kan vurdere overfladen med et fagkyndigt blik. I tvivlstilfælde giver det især ved dyre møbler mening at slibe de gode møbler ned og behandle dem helt på ny for at holde ridser, pletter og frem for alt fugt væk. For én ting er sikkert: Når træ først er hævet op, kan denne proces ikke gøres om.
Uanset om det er kontorgulv, bordplade eller skabslåge: Massivt træ skal næres, så det ikke tørrer ud. I denne sammenhæng siges voks at have bedre egenskaber end olie – mens olie til gengæld beskytter bedre mod fugt. Såkaldt hårdolie forener styrkerne fra begge stoffer.
For alle træsorter, uanset om de er olierede, voksede eller lakerede, gælder følgende: Med natursæbe og en blød klud bør alle almindelige brugsspor kunne fjernes.
Laminat
I modsætning til træ er laminat relativt nemt at vedligeholde. For at undgå ridser fra små sten eller krummer bør laminatoverflader støvsuges ofte. Er de mere snavsede, kan det betale sig at bruge fugtige gulvklude, som fås i faghandlen. Disse klude indeholder olier og vokstyper, der skåner laminatet.
Belagte spånplader, finer og MDF
Også systemmøbler, der består af belagte spånplader, træfiner eller MDF-plader, foretrækker daglig pleje med mild sæbe og vand frem for en stor rengøring med meget vand og en stærk sæbeopløsning. Som hovedregel gælder også her: Tør godt efter, så der ikke bliver efterladt spor.
Glas og plexiglas
Hvor lette og luftige skriveborde med glasbordplader på kontoret end virker, kræver de også meget pleje. Fedtede aftryk fra fingre og håndflader, kalkrande fra vandglas eller ganske enkelt støv og fnug dækker overfladen, tilsyneladende hurtigere end andre overflader. Fordi man straks kan se det hele, virker det også, som om glas bliver beskidt meget hurtigere end træ- eller MDF-plader. Det gælder især for alle glasflader på kontoret, som ofte bliver berørt – altså også glasdøre eller naturligvis vinduesruder.
Ved glasrengøring er der egentlig kun ét hjælpemiddel, der er forbudt: støvsugeren. Hårde plastmundstykker samt plastbørsterne på rengøringsmundstykker kan nemlig ridse glas – i øvrigt gælder det samme også for klude af kunstfiber. Rengøringsmidler på basis af alkaliske opløsninger er heller ikke egnede, da de kan beskadige glasset. Det bedste er at huske bedstemorens fremgangsmåde, hvor hun gik til beskidte vinduer med bløde bomuldsklude, lidt sprit i vaskevandet og et vaskeskind. Det fungerer lige så godt på glasborde som glasrens eller den berømte halve citron. Med den kan man nemt gnide glasset ind. Lad det virke lidt, og skyl det derefter grundigt af med vand. Til efterpolering anbefales en blød klud eller også avispapir.
Hvis det alligevel sker, at der kommer ridser i glasset, anbefaler eksperter forsigtig brug af tandpasta. Tryk lidt ud af tuben på det ridsede sted, polér det godt ind med et blødt stykke køkkenrulle i cirkulære bevægelser, og vask det til sidst af med rent vand. Rengøringspartiklerne i pastaen, som ellers renser tænderne, gør også deres arbejde på glasflader og mindsker grove ridser – eller sliber dem måske endda helt væk.
Del to handler om tekstile stoffer, der bruges på kontoret.