Det er i enhver leders interesse, at medarbejderne føler sig godt tilpas på arbejdspladsen. Og også for arbejdsklimaet er et personligt præg ved det ryddelige skrivebord absolut en fordel, som adskillige studier dokumenterer. Et jævnligt opdateret billede af børnene giver for eksempel anledning til at tale med kollegaen om andet end blot det nye afregningsprogram. Det lille klubemblem inviterer til en snak om Bundesliga-holdets resultat i den forgangne weekend. Som i næsten alle livets spørgsmål er det også her mængden, der gør forskellen mellem „fremmende for atmosfæren“ og „skadelig for karrieren“.
Skrivebordet som medarbejderens visitkort
For ligesom med orden på arbejdspladsen er det lidt det samme med private genstande: Chefen lægger bestemt mærke til arbejdspladsens tilstand og drager sine konklusioner ud fra den. Ingen leder vil dog have noget imod, at en medarbejder stiller en plante, et par fotos eller en (!) fanvimpel op. Også her findes der dog undtagelser, som især nye medarbejdere bør finde ud af så hurtigt som muligt, før de for eksempel installerer en diskokugle over skrivebordet eller hækler om kontorstolen. Et muligt udelukkelseskriterium er for eksempel, hvis der er kundetrafik på kontoret; her følger virksomheder ofte deres egne retningslinjer, som naturligvis skal overholdes. Og selv hvis sådanne mangler, skader det ikke at kaste et undersøgende blik ind i afdelingen eller endda ind på lederens kontor: Har chefen eller kollegerne private ting på skrivebordet, vil lidt dekoration som udgangspunkt nok være tilladt. Vil man være helt sikker, tager man blot emnet op.
Kontoret som visitkort
Grundlæggende er et kontor, især et storrumskontor, også et visitkort, der siger en hel del om virksomhedens karakter. Er stemningen mere hyggelig med masser af plads til individualitet, eller er arbejdslivet gennemstylet og klart struktureret, hvor personlige egenskaber eller behov underordnes arbejdsplanen? Skriveborde kan også sige noget om medarbejderens karakter: Den, der indretter sin arbejdsplads diskret og med sans for stil, opholder sig formentlig gerne på kontoret. Den, der højst “pynter” sit skrivebord med arbejdsredskaber eller frokostpausens biprodukter som sennepsposer eller servietter fra fastfoodrestauranter, har nok travlt med at komme hjem. I sidste ende hænger det ønskede udtryk også sammen med den branche, virksomheden arbejder i. Regnskabsafdelingen i et forsikringsselskab vil adskille sig markant fra det kreative værksted i et modedesignbureau.
Gælder også for skrivebordet: Det handler om den rette mængde
Som altid er det den rette balance, der gør forskellen. Medarbejdere, hvis skrivebord ligner en nipsbod på Ballermann, vil af chefer, kolleger og eventuelle besøgende snarere blive opfattet som kaotiske, uprofessionelle eller sjuskede. Hos kolleger, der ikke har meget andet end en computer og et stykke papir liggende på skrivebordet, er det nærliggende at tænke, at man har at gøre med en kedelig, ukreativ eller måske endda uproduktiv medarbejder. Derfor gælder følgende: Hære af figurer fra kinderæg, brigader af Matchbox-biler eller samlinger af tøjdyr hører hjemme på reolen derhjemme; en personlig skrivebordslampe, et indrammet familie- eller feriefoto eller en velholdt kontorplante må derimod gerne stå på skrivebordet. Ifølge undersøgelser fremmer en sådan arbejdsplads endda kreativiteten og ses derfor ofte også gerne af ledere.
Skrivebordspynt som juridisk spørgsmål
Men hvordan ser det egentlig ud rent ansættelsesretligt: Har ansatte krav på frit at kunne indrette deres arbejdsplads? Et klart både ja og nej! Emnet har to sider, fordi lederens instruktionsret støder sammen med medarbejderens personlighedsret. Chefen får for eksempel medhold, hvis han argumenterer med kundekontakt. Medarbejderne repræsenterer trods alt også virksomheden over for kunder gennem deres arbejdspladser. I storrumskontoret er spørgsmål om personlig smag ganske vist mindre udtalte, men stadig tydeligt til stede. Mindst kan chefen blande sig i enkeltmandskontoret, som en kunde normalt aldrig får at se.
Det bør den heller ikke. Det er i hvert fald konklusionen hos forfatterne bag studier, der beskriver, at en dekoreret arbejdsplads også kan bidrage til, at medarbejdere identificerer sig bedre med deres job. Der er naturligvis også grænser, for eksempel hvis nogen kunne føle sig stødt af pyntegenstandene. Månedens Playboy-pinup hører lige så lidt hjemme på opslagstavlen som en fallos-flaskeåbner i blyantholderen eller tvetydige citat-postkort ved skærmen. Den slags vurderes som sexistisk og dermed klart diskriminerende. Klager en medarbejder over stødende materiale på nabobordet, skal chefen gribe ind.
Tøj, sko, kosmetik eller håndtasker
Kosmetik, sko eller håndtasker hører heller ikke hjemme på arbejdspladsen. Det er naturligvis praktisk at have et ekstra sæt tøj liggende på kontoret, og det vil ingen chef normalt have noget imod. Men opbevaringsstedet kan være et problem. Tøj bør for eksempel opbevares, så det ikke er synligt. Hvis der ikke er garderobeskabe på kontoret, kan skrivebordsskuffen godt bruges som et lille tøjdepot. Neglelak, håndcreme, tandbørster eller deodoranter hører heller ikke hjemme på skrivebordet og bør opbevares aflåst. Andre private ting som den aktuelle bog, som en pendler læser i toget på vej til arbejde, eller solbriller må derimod normalt gerne opbevares på skrivebordets overflade.
Hvad med planter på kontoret?
Der er i det store hele heller ikke noget at indvende mod store planter på kontoret (se også artiklen Planter på kontoret). Frisk grønt forbedrer som udgangspunkt luften på kontoret og skaber flotte visuelle accenter, som dokumenteret får øjnene til at slappe af. Der vil næppe heller være mange, der synes, at en plante er grim. Alligevel gælder det også her: Spørg først. Især i grænsetilfælde, hvis man for eksempel vil slæbe en mandshøj yuccapalme eller det arvede gummitræ fra tante Gertrude med ind, bør man hellere bede chef og kolleger om deres samtykke på forhånd. Ved urtepotter, der står på gulvet og ikke på skrivebordet, skal man være opmærksom på, at de ikke står i flugtveje og dermed overtræder brandsikringsreglerne.
Flyt kun møbler på kontoret med chefens OK
Grænsen mellem dekorativ indretning af arbejdspladsen og et indgreb i indretningen er i øvrigt overskredet, når der flyttes møbler. Medarbejdere må ikke gribe ind i kontorindretningen ved at flytte deres skrivebord, stille deres kontorstol over på den anden side af det eller ligefrem omdanne en reol til rumdeler. Hvis en medarbejder for eksempel opstiller en hel bogvæg, er det heller ikke muligt uden chefens forudgående tilladelse. Den slags ombygninger bliver i øvrigt diskriminerende, hvis møbler eller hylder placeres sådan, at man ikke længere behøver at se sin sidemand ved skrivebordet.