Det kan skyldes vejret, at tankerne hos den ene eller anden kontormedarbejder lige nu ikke rigtig vil blive ved sagen. Meget hellere rejser de til et sted, hvor det ikke er en computer, en telefon eller kalenderen, der bestemmer dagen, men vejret, tidevandet eller behovene hos ens egen krop og sind. Sommertid er traditionelt også ferietid, og med de kommende skoleferier nærmer sig også den tid, som forældre kan tilbringe sammen med deres børn.
Indholdsfortegnelse
Planlægning
For at alt også forløber gnidningsfrit, kan det anbefales at planlægge i god tid. For det første skridt mod ubekymrede sommerdage er altid skridtet mod chefkontoret – det er trods alt lederen, der skal godkende ferien. I nogle virksomheder sikrer en feriekonference i starten af året, at kollegernes behov ikke støder sammen. Især når mere end halvdelen af medarbejderne har børn, er skoleferierne traditionelt højsæson for ferieønsker. På en sådan konference kan man så indgå kompromiser direkte – helt efter mottoet: „Du pinse, jeg påske“.
Med dokumentmappen til øen?
At stadig flere ansatte også pakker nogle sagsmapper i tasken sammen med badebukserne, er blevet hverdag. Et skrivebord findes også på hotelværelset. Men sådan er det ikke tænkt, som et kig i den tyske ferielov (forkortet: BUrlG) afslører. I store træk definerer den ferie som det ikke at lave noget, og det hele dagen lang. „Ferien bør tjene til restitution og bruges til at bevare ens arbejdskraft“, siger advokaten Simone Weber. Juristen driver et advokatkontor ved Sendlinger Tor i München – arbejdsret er et af hendes specialer.
At arbejdskraften bevares, er et beskyttelsesværdigt gode for lovgiver. Derfor har alle arbejdstagere som udgangspunkt, altså også lærlinge eller deltidsansatte, et lovbestemt krav på betalt ferie til restitution. Naturligvis kan arbejdstagere ikke selv bestemme, hvornår de tager på ferie, men skal ansøge arbejdsgiveren om det og også få det godkendt. „En arbejdstager må under ingen omstændigheder bevilge sig selv ferie. Hvis en arbejdstager egenmægtigt tager ferie, overtræder vedkommende sine pligter i ansættelsesforholdet og må regne med arbejdsretlige konsekvenser, hvilket endda kan føre til en øjeblikkelig afskedigelse“, forklarer Simone Weber.
Der gælder også regler for arbejdsgiveren. Derfor kan han ikke godkende eller afslå ferie efter forgodtbefindende, men skal også overholde gældende lovgivning. „Paragraf 7, stk. 1 i den tyske ferielov fastslår, at arbejdsgivere skal tage hensyn til medarbejderens ferieønsker.“ Naturligvis kan han også afslå et ferieønske under visse forudsætninger: „Hvis presserende driftsmæssige hensyn taler imod, som for eksempel stor arbejdsbyrde på grund af en ny ordre, højt sygefravær i afdelingen eller hvis andre medarbejderes ferieønsker kolliderer med det,“ siger eksperten. „I tilfælde af kolliderende ferieønsker skal arbejdsgiveren afveje begge medarbejderes sociale hensyn over for hinanden, for eksempel højere alder, anciennitet, skolepligtige børn, behov for rekreation, erhvervsaktive ægtefæller. Den medarbejder, der har størst behov for social beskyttelse, har så som udgangspunkt forrang med hensyn til sin ferieansøgning.“ Som udgangspunkt skal chefer også hurtigt træffe beslutning om deres medarbejderes ferieansøgninger og tage hensyn til, at ferie skal gives samlet.
Hvor meget ferie har medarbejdere ret til?
Fagforeningen for servicefag „Ver.di“ giver på sin hjemmeside et overblik over, hvem der har ret til hvor meget ferie. „Den lovbestemte minimumsferie udgør, uanset alder, 24 hverdage pr. kalenderår for voksne på landsplan“, står der. „Dette svarer til fire uger, da alle kalenderdage, der ikke er søn- eller helligdage, regnes som hverdage.“ Ver.di gør opmærksom på, at den gennemsnitlige overenskomstmæssige ferie i dag dog allerede udgør seks uger. Også ansatte i mindre omfang har derefter ret til ferie – i forhold til deres arbejdstid. „For hver fuld måned, ansættelsesforholdet består, har arbejdstageren krav på en tolvtedel af årsferien“, står der på fagforeningens hjemmeside.
Simone Weber kan forklare det mere præcist – og hun har også et eksempel klar. „Den lovbestemte minimumsferie er 24 hverdage. Hverdage er her alle dage, der ikke er søndage eller lovbestemte helligdage.“ Den tyske ferielov tager altså med de 24 hverdage udgangspunkt i, at arbejdstageren arbejder fra mandag til lørdag, altså har en seksdagesuge. Hvis arbejdstageren kun har en femdagesuge, mandag-fredag, skal minimumsferien på 24 dage derfor reduceres tilsvarende.“ Simone Weber regner det ud: „24 hverdage divideret med 6 hverdage = 20 hverdages ferie.“ Anvendt analogt giver denne beregning følgende tabel:
- Seksdagesuge: 24 arbejdsdage ferie
- Femdagesuge: 20 arbejdsdage ferie
- Firedagesuge: 16 arbejdsdage ferie
- Tredagesuge: 12 arbejdsdage ferie
- Todagesuge: 8 arbejdsdage ferie
- En arbejdsdag om ugen: 4 arbejdsdage ferie om året
Her er der en interessant detalje, man bør være opmærksom på: Det er fuldstændig ligegyldigt, om en medarbejder arbejder fire, otte eller ti timer om dagen. “For ferien er det antallet af arbejdsdage pr. uge, der er afgørende, og ikke antallet af arbejdstimer pr. dag”, forklarer advokat Simone Weber. “Den, der arbejder fem dage om ugen, også selv om det kun er fem timer om dagen, har også ret til 20 hverdages ferie, ligesom medarbejderen, der arbejder otte timer dagligt på sin kontorstol.
Ved fleksibel arbejdstid, det vil sige når medarbejderen den ene uge arbejder fem dage, den næste uge kun to dage, derefter slet ikke en uge og i den følgende uge kun tre dage, skal arbejdstiden beregnes over en længere periode; eventuelt endda for hele årets arbejdstid. Ifølge Simone Weber beregnes ferievarigheden så som følger: “Hvis din regelmæssige arbejdstid er fordelt over en periode, der ikke svarer til en kalenderuge, tager man udgangspunkt i den lovbestemte eller overenskomstmæssige ferievarighed for fuldtidsarbejde. Ved en seksdagesuge er der lovmæssigt 24 hverdages ferie. Disse 24 hverdage deles med årets arbejdsdage på 312 dage (52 uger x 6 arbejdsdage). Det giver en faktor på 0,0769. Denne faktor skal man derefter multiplicere med det faktiske antal arbejdsdage, man skal arbejde. Hvis man for eksempel har arbejdet 80 dage ( 80 x 0,0769), giver det et feriekrav på 6,15 dage om året.“
Unge og svært handicappede
I øvrigt gælder der særlige regler for unge og svært handicappede. Den, der ved begyndelsen af et kalenderår endnu ikke er fyldt 16 år, får mindst 30 feriedage. Som 17-årig er det 27 feriedage, som 18-årig 25. Ansatte med et svært handicap har ifølge loven ret til én ekstra betalt feriedag om året pr. arbejdsdag om ugen. Ved en 5-dagesuge giver det således fem ekstra feriedage om året, ved en seksdagesuge seks feriedage.
Her finder du ergonomiske kontormøbler.